Parkinsons Sygdom og Lykkepiller.

 

I Dansk Parkinson Forenings medlemsblad Parkinson Nyt nr. 5 af september 2006 står der i Kursusreservelæge Gyde Ditlefsens indlæg om: ”Depression og Parkinsons Sygdom”.

(citat):

……….Den såkaldte selektive serotonin reuptake inhibitor (SSRI´s), som sørger for at, Serotonin forbliver i hjernen, har ikke så alvorlige bivirkninger, men har ifølge studier umiddelbart ikke en bedre virkning end placebo hos parkinson patienter med en depression. ….

(citat slut).

 

Selektive serotonin reuptake inhibitor betegnes ofte på dansk som Lykkepiller.

 

Hvis en undersøgelse viser, at et lægemiddel ikke virker bedre end placebo-præparatet (snyde-præparatet), så har jeg lært under mit dyrlæge-studie, at et sådant lægemiddelbetragtes som virkningsløst.

 

Altså må man kunne læse ud af Gyde Ditlefsens indlæg (ovenstående citat), at brug af Lykkepiller til patienter med Parkinsons Sygdom er virkningsløs.

 

Dette kunne så føre til spørgsmålet, om det er til glæde for patienten at indtage disse midler eller måske kun i lægemiddelindustriens interesse.

 

Så er der også lige bemærkningen om, at Lykkepiller ikke har så alvorlige bivirkninger.

På denne link, en forespørgsel i det danske Folketinget, kan man læse følgende:

http://www.folketinget.dk/Samling/19971/spor_sv/S50.htm

(citat):

……..Oprindeligt antog man, at SSRI ikke som andre psykofarmaka gav Parkinsonlignende bivirkninger som rystenhænder, langsomme bevægelser og nedsat ansigtsmimik. Også disse bivirkninger er nu beskrevet under behandling med SSRI, om end langt sjældnere end efter behandling med ældre psykofarmaka……….

(citat slut).

Gad vide om Parkinsonlignende symptomer ikke bliver anset for at være så alvorlige ?

 

En tidligere Lykkepille-bruger beskriver bivirkningerne på Internettet således:

(citat):

…….Jeg har set andre mennesker og har også selv været en omvandrende zombie af al den medicin, der uhæmmet og til ingen verdens nytte bliver udskrevet………..

(citat slut).

 

I denne link beskrives bivirkninger af Lykkepiller som selvmordstanker og afhængighed.

http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=368034/

 

Og så er der virkninger af brug af Lykkepiller på miljøet, idet:

(citat):

……..nye resultater viser at en række antidepressive stoffer, de såkaldte selektive serotonin genoptagshæmmere (SSRI'ere, bl.a. brugt i Fontex og Cipramil) har potentiale for at kunne påvirke miljøet………..

(citat slut).

Ifølge oplysninger fra denne link:

http://www.dfuni.dk/index.php/Kemisk_toksikologi_og_miljoeke/3354/0/

Kan alle os, som ikke ønsker at anvende nogen form for antidepressive midler, måske slet ikke blive fri for en sådan indtagelse i nær fremtid, hvis disse midler spredes til miljøet.

 

I denne link om depression og Parkinsons Sygdom konkluderes, at behandling med Lykkepiller kan føre til en hurtigere øgning af dosis af lægemidlerne mod Parkinsons sygdom.

(Kilde: British Journal of Clinical Pharmacology 2002; 54: 168-70).

http://www.blackwell-synergy.com/doi/ref/10.1046/j.1365-2125.2001.01491.x

trykView/Print PDF article (59K) så skulle materialet dukke frem.

Men det vil læger / lægemiddelindustrien måske heller ikke betegne, som en alvorlig bivirkning ?.

 

Jeg er bekendt med en del parkinsonpatienter både i Danmark, Norge og Sverige, som medicineres med både Lykkepiller og antiparkinsonmedicin.

Depression er et alvorligt problem og deprimerede mennesker bør hjælpes, men hjælpes de med Lykkepiller eller skades de i virkeligheden mere end de hjælpes ?.

 

Med disse oplysninger vil jeg gerne åbne for en debat om Parkinsons Sygdom og Lykkepiller.

Også gerne med deltagelse af læger / neurologer.

 

Med venlig hilsen

Hanne Koplev

 

PS. Jeg vil gøre opmærksom på, at evt. ændring af medicin altid bør ske efter aftale med egen læge / neurolog.