Helbredseffekter fra
ikke-ioniserende elektromagnetiske felter og elektromagnetisk stråling
- en oversigtsartikel inspireret af Neil Cherry’s arbejder
af Nikolaj Holtermann, cand.scient. og sundhedskonsulent
Kontaktdata
Nikolaj
Holtermann, sundhedskonsulent
cand. scient.
(geografi), bac.scient. (kemi)
Rosengården 14,
3.tv
DK - 1174
København K
tlf 33930070
email
nvhh@get2net.dk
www.sundhedskonsulenten.tk
(.tk og ikke .dk)
http://hjem.get2net.dk/nikolaj_holtermann
Abstract
Nedenstående
tekst er en oversigtsartikel over helbredseffekter fra elektromagnetiske felter
og elektromagnetisk stråling. Der tages udgangspunkt i Dr. Neil Cherry's
videnskabelige studier af området. Newzealandske Neil Cherry har primært bygget
sin forståelse af EMF/EMR-problematikken på litteraturundersøgelser [1,2,3].
Cherry's
vigtigste bidrag til forskningen i elektromagnetiske felter og elektromagnetisk
stråling (forkortet EMF og EMR) er dokumentationen af, hvorfor en
udelukkende biokemisk tilgang til emnet ikke giver tilstrækkelig forståelse for
helbredseffekterne. Det er vigtigt at supplere med en biofysisk forståelse, da
kroppen er en følsom elektromagnetisk mekanisme, som kun fungerer indenfor
snævre intervaller af elektromagnetiske påvirkninger.
De vigtige
biofysiske funktioner, som kroppen udfører med naturlige elektromagnetiske
signaler, styrer bl.a. hjerne, centralnervesystem, hjerte, motor neuron system,
samt alle de enkelte celler i kroppen. Et praktisk eksempel, der dokumenterer
kroppens naturlige elektromagnetisme, er de elektriske EKG- og EEG-apparater,
som benyttes i sundhedsvæsenet til at følge hjerte- og hjernerytmer. Et andet
eksempel er pacemakeren, der i tilfælde af mangel på en velfungerende, naturlig
stimulation af hjertet, kan overtage impulserne til hjertet, så hjerteslagene
kan foregå regelmæssigt. Et eksempel på følsomheden i systemer, der benytter
EMF/EMR til den interne kommunikation, er når Dankortterminaler,
flykommunikationssystemer eller hospitalssystemer, påvirkes af
mobiltelefoni. Menneskets fintfølende
elektromagnetiske system bliver tilsvarende påvirket af eksterne
elektromagnetiske felter og stråling.
Den manglende
erkendelse af betydningen af disse biofysiske funktioner betyder, at
helbredseffekter fra EMR-EMF undervurderes med den følge, at grænseværdier for
elektromagnetiske påvirkninger sættes for højt og i det hele taget benyttes
forkert. Desuden umuliggør den manglende forståelse for biofysikken korrekte
tolkninger af epidemiologiske undersøgelser af elektromagnetiske påvirkninger.
Et stort problem ved epidemiologiske undersøgelser af EMF/EMR-påvirkninger er,
at ikke-eksponerede grupper i praksis ikke findes. Næsten alle borgere i den
vestlige verden er udsat for påvirkning fra lavfrekvente (ELF) elektriske
ledninger og apparater lokalt, og kan modtage radio-, TV- og
mobiltelefon-signaler overalt. Alle mennesker i hele verden er udsat for
eksponering for kortbølge-radiosignaler (RF) og mikrobølge-stråling (MW) fra
satellitter.
De studier, som
forstår mekanismerne bag de sundhedsskadelige effekter af EMF og EMR,
dokumenterer samstemmende en tydelig og konsistent dosis-afhængig sammenhæng
mellem udsættelse for elektromagnetiske felter og stråling og de resulterende
helbredseffekter.
1
Indledning
Nedenstående
tekst er en oversigtsartikel over helbredseffekter fra elektromagnetiske felter
og elektromagnetisk stråling (forkortet EMF
og EMR). Der er hentet inspiration i
Dr. Neil Cherry's videnskabelige studier af området. Newzealandske Neil Cherry
har primært bygget sin forståelse af EMF/EMR-problematikken på
litteraturundersøgelser [1,2,3].
2
Grundlæggende
principper bag elektricitet og elektromagnetisme
Den læser, som i
forvejen forstår disse grundlæggende principper eller læseren, der hellere vil
koncentrere sig om helbredseffekterne, kan med fordel springe dette afsnit
over.
Elektricitet og elektriske
felter
Elektricitet
beskriver vekselvirkninger mellem positivt og negativt ladede partikler (som
eksempelvis ioner og elektroner). Den kan være stillestående (elektrostatisk)
eller være i bevægelse som jævnstrøm eller som ledningsnettets vekselstrøm
(være elektrodynamisk) (se oversigt i Tabel
1).
Elektrostatisk
elektricitet opstår, når et objekt oplades med enten positive eller negative
ladninger. En mere korrekt betegnelse er derfor statisk ladning. I et statisk
felt vil der være en vis afstand mellem de positive og negative ladninger.
Elektroner og ioner vil derfor kun kunne bevæge sig enkeltvis fra et sted til
et andet, i stedet for at bevæge sig i en lang række som i en elektrisk strøm.
Statiske ladninger er fx årsag til, at en billedskærm nemt samler støv.
Fænomenet kan også mærkes ved at sætte en arm op mod skærmen. Man kan da mærke
en prikken i huden, og hårene vil måske tiltrækkes af skærmen. En skærm vil
normalt danne et stærkt positivt ladet felt på overfladen, mens et menneske
ofte er negativt ladet pga. opladning fra kunststoffer i tøj, møbler m.m. Ioner
vil da kunne bevæge sig fra skærmen mod personen for at udligne denne
spændingsforskel.
I denne
gennemgang vil der blive lagt størst vægt på elektrodynamikken og ikke så meget
på elektrostatikken.
Der siges at være
spænding i en genstand, når den er opladet med enten positive eller negative
ladninger (spændingen (U) måles i Volt). Elektriske strømme opstår som følge af
spændingsforskelle (også kaldet et elektrisk potentiale eller elektrisk
potentialedifference) mellem objekter. Strømstyrken (I) måles i Ampere og udtrykker
den ladning, der løber i et medie per tidsenhed. Et eksempel er
spændingsforskellen i en ledning mellem de to ender, hvilket får en strøm af
elektroner til at bevæge sig i en ledning. Der skal dog tilføres energi for at
vedligeholde strømmen pga. friktionen med metalionerne. Derved udvikles varme i
ledningen. Man kan også have en elektrisk strøm i en elektrolyt (fx i spyt, jf.
frigivelse af tungmetal-ioner fra tandfyldninger af amalgam eller andre
kropsvæsker), eller i en gas (fx i luften). Her er det ioner, der er
ladningsbærere. Tilsvarende kan der eksistere spændingsforskelle mellem to
forskellige genstande, som fx mellem et menneske og en billedskærm. Naturlige
ligevægtsbevægelser vil forsøge at neutralisere spændingsforskelle mellem to
objekter, der befinder sig med en vis afstand til hinanden, hvorved et
elektrisk felt opstår som;
Spændingsforskel
(Volt) / afstand (meter) = Elektrisk feltstyrke (V/m) = E
|
Elektromagnetisk type Frekvens
|
Elektriske felter |
Magnetfelter |
|
Kilder:
Elektriske spændingsforskelle samt induktion ud fra magnetfelter og andre
elektriske strømme. Generelt:
Elektriske felter kan overføre energi til elektriske ladninger. |
Kilde:
Jævnstrøm eller vekselstrøm Generelt:
Magnetfelter kan ikke overføre energi til ladninger, men blot ændre deres
retning. Kan derimod overføre energi til magnetiske dipoler. |
|
|
Vekselstrøm
(> 0 Hz), fx ledningsnettets 50 Hz |
Elektrisk
vekselfelt af samme frekvens som transmissionsnettet. Vekselstrøm
inducerer elektriske strømme i mennesker. e er mediets permittivitet og udtrykker
gennemtrængelighed af det elektriske felt i en given genstand. |
Magnetisk
vekselfelt af samme frekvens som transmissionsnettet. Vekslende magnetfelter
danner hvirvelstrømme i mennesker. m er permeabilitet, dvs.
gennemtrængelighed for et magnetfelt i et materiale. |
|
0 Hz (statisk
ladning) |
Jævnstrøm:
Kontinuerlige elektron-bevægelser. Inducerer ikke elektriske strømme i
mennesker. |
Statisk
magnetisme dannes af jævnstrøm (eksempel: Den store magnet indeni selve
jordkloden) |
Tabel 1 Forholdet mellem elektriske felter og
magnetfelter samt mellem jævnstrøm og vekselstrøm.
Da det elektriske
felt fra en ledning opstår som følge af spændingsforskelle mellem elektroner i
ledningen og omgivelserne, eksempelvis en person, skal man i praksis tage
ledningen ud af stikkontakten, og ikke blot slukke for apparatet, hvis man vil
undgå en permanent spændingsforskel og dermed et elektrisk felt omkring en
ledning eller et elektrisk apparat. Ved at slukke for apparatet og derved for
strømmen opnår man blot at eliminere det magnetiske felt (læs mere om
magnetfelter i næste afsnit).
Det gælder
endvidere om den elektriske feltstyrke, at
E = r/e (hvor r er densiteten af elektriske ladninger i
C/m3 og e er mediets permittivitet, der udtrykker
gennemtrængelighed af det elektriske felt i en given genstand i F/m).
En anden kilde
til et elektrisk felt er ud fra et magnetfelt ved såkaldt elektromagnetisk
induktion, eller blot induktion. Når en leder, såsom et menneske, bevæges i
forhold til et magnetfelt, flyttes også lederens elektroner, og da disse er
negativt elektrisk ladede, påvirkes de af en kraft i én bestemt retning, så
resultatet bliver en ladningsforskydning i lederen, dvs. en elektrisk strøm.
Det er egentlig logisk, idet magnetisme blot er et udtryk for tiltrækning og
frastødning på grund af elektrisk ladede partikler i bevægelse. En
elektromagnetisk induceret strøm er proportional med frekvensen og ikke med
magnetfeltstyrken. Dette kan være en medvirkende forklaring til, at mange
eloverfølsomme personer reagerer på højfrekvente magnetfelter, selv når disse
er svage i intensitet (se afsnit 6 om helbredseffekter fra VLF og LF
elektromagnetiske felter).
Induktion kan
også generere elektrisk strøm ud fra en strøm i en anden ledning. Nedenstående
ligning beskriver, hvordan et cirkulært elektrisk felt (Ñ*E) dannes rundt om et magnetfelt (DH), der skifter med frekvensen f:
Ñ*E = -DH * f
Det fremgår, at
en høj frekvens af magnetfeltet vil inducere et stærkt elektrisk felt.
Frekvensen måles i Hz og udtrykker antal svingninger per sekund, dvs. antal
fortegnsskift af ladningerne mellem positiv og negativ.
De elektriske
feltlinier begynder og ender i de ladede genstande. Det elektriske felt kan
udfries ved at blive ledt gennem en jordet genstand, fx et menneske.
Jævnstrøm er en
ensrettet elektrisk strøm af næsten konstant styrke. Vekselstrøm er en
elektrisk strøm, der skiftevis bevæger sig i den ene og i den anden retning i
en ledning, iden den veksler mellem positive og negative ladninger med en given
frekvens (dvs. svingningstakt).
Elektromagnetisme – magnetisme
fremkaldt af elektricitet
Elektromagnetisme
er magnetisme fremkaldt af elektriske strømme. Mens elektriske felter opstår
som en følge af spænding, opstår magnetfelter som følge af en elektrisk strøm.
Magnetfeltstyrken forkortes H og måles i A/m, i Tesla eller i Gauss.
Rundt om
strømførende ledninger vil der dannes cirkelformede magnetfeltlinier vinkelret
på den elektriske strøm. Ved jævnstrøm dannes en permanent magnet (ligesom
jordens), mens vekselstrøm giver et skiftende magnetfelt sammen med det
skiftende elektriske felt (henholdsvis magnetiske og elektriske vekselfelter)
(se Tabel 1). Den
magnetiske flux densitet (B) udtrykker magnetfeltets styrke i et tværsnit og
afhænger af et materiales permeabilitet (m, dvs. gennemtrængelighed for et
magnetfelt – jf. permittivitet for det elektriske felt):
B = m*H (W/m2 = Tesla/m2)
Elektriske og magnetiske
vekselfelter og interaktion med andre materialer
Interaktionen
mellem den tilførte strøm og kroppen bliver mere indviklet af, at kroppen selv
har interne elektriske strømme. I en elektrisk neutral genstand er
netto-ladningen nul (makroskopisk neutral), selvom der på det mikroskopiske
plan kan forekomme ladningsforskydninger. Hvis der kommer påvirkninger fra et
eksternt elektrisk felt, vil genstanden ikke længere være elektrisk neutral, før
der er opnået en udligning af ladninger. Derved dannes et nyt internt elektrisk
felt. De elektriske felter kan interagere på forskellige måder i et objekt.
På det
makroskopiske plan interagerer de elektriske felter med ladningerne på tre
måder:
1) Ved induceret
polarisation dannes små elektriske dipoler i genstanden ved at positive og
negative ladninger flyttes i hver sin retning pga. påvirkningen fra de
elektriske felter. I nogle genstande eksisterer disse dipoler allerede, fx i et
menneske, men er tilfældigt orienteret, således at netto-ladningen er neutral.
2) De nydannede
samt allerede eksisterende dipoler nyorienteres i forhold til de elektriske
felter, således at negative ladninger orienteres imod elektronernes bevægelsesretning og positive ladninger med elektronernes retning.
3) Der foregår en
bevægelse af frie ioner og elektroner (men ikke dipoler) som ”ledende strøm” på
grund af det elektriske felt. Det er kun vekselstrøm, der inducerer elektriske
strømme i ledende genstande, såsom mennesker, jævnstrøm gør ikke. Elektriske
felter fremkaldt af 50 Hz vekselstrøm gennemtrænger ikke kroppen, men trækker
kroppens egne ladninger af modsat fortegn ud til huden. Derved dannes en
elektrisk strøm, der går fra overfladen af kroppen og ned mod fødderne og jorden.
Således bliver mennesket en del af et elektrisk kredsløb, der ”har til formål”
at jorde – og derved neutralisere – et elektrisk potentiale, der er til stede
mellem det elektriske objekt og omgivelserne. Den strøm, som bevæger sig gennem
menneskekroppen, vil reducere kroppens interne elektriske strøm. Den inducerede
strøm er for svag til at trænge gennem cellemembraner, og vil derfor mest være
til stede mellem cellerne.
Punkt 1 og 2
redegør tilsammen for et medies permittivitet, mens punkt 3 udtrykker
konduktiviteten. er er den relative permittivitet (også kaldet dielektricitetskonstanten), og
udtrykker mediets permittivitet i forhold til permittiviteten af luft.
Eksterne
magnetiske felter interagerer med objekter ved at nyorientere permanente magnetiske
dipoler (svarende til ovenstående punkt 2 for interaktion med et elektrisk
felt), hvilket udtrykker objektets permeabilitet. I modsætning til elektriske
felter trænger magnetfelter gennem eksempelvis vægge og magnetiske
vekselstrømsfelter genererer hvirvelstrømme i mennesker.
Den elektrisk
flux densitet (D) i et dielektrisk medium, som fx biologisk væv med mange små
dipoler, er direkte proportional med det elektriske felt og mediets
permittivitet (e): D = eE
Energi absorption
Elektriske felter
kan overføre energi til elektriske ladninger via de kræfter, det udfører på
dem, mens et magnetfelt ikke overfører energi til ladningerne, men blot kan
ændre deres retning. Magnetfelter kan overføre energi til magnetiske dipoler.
Idet kroppen generelt ikke er magnetiseret, er sidstnævnte mekanisme dog ikke
særlig relevant i forbindelse med helbredseffekter fra elektromagnetiske felter
(EMF).
Effekten (eller
”styrken”) (eng. Power, forkortet P) udtrykker, hvor hurtigt energien
produceres eller forbruges. Den afhænger af potentialet (U) og strømmen (I), og
måles i watt (W) eller J/s:
P = U*I
SAR, den
specifikke absorptions rate, udtrykker hvor meget energi (i Joule), der
absorberes af en given genstand med en specifik massefylde, r (kg/m3), og en effektiv konduktivitet (ledningsevne), seff (S/m):
SAR = (seff * E2(gennemsnit)) / r = (seff * E2(max)) / 2r (watt/kg)
Den effektive
konduktivitet for et medium har indbygget konstanter for den relative
permittivitet, og varierer også med frekvensen af det elektriske felt. Jo
større konduktivitet eller permittivitet, des større energitab vil forekomme,
og des mere energi vil blive absorberet i et materiale.
Ovenstående
gælder kun for mindre områder med homogene forhold. Hvis man skal beregne en
gennemsnits-SAR for eksempelvis et menneske, er man nødt til at beregne alle de
”lokale” SAR-værdier og dernæst tage gennemsnittet.
Det gælder, at
produktet af permittivitet og elektrisk feltstyrke skal være ens i to systemer,
der har en fælles grænse, som krydses af et elektrisk felt: e1*E1 = e2*E2
Ved lave
frekvenser er permittiviteten af et elektrisk felt i muskelvæv 106
gange større end i luft, hvorfor feltstyrken vil være tilsvarende mindre i
muskelvæv. Det betyder også, at elektriske felter nemt tiltrækkes af mennesker,
der på grund af den høje permittivitet nemmere kan give jordforbindelse.
Det viser sig i
praksis, at når det elektriske felt er parallelt med biologisk materiale, vil
det inducerede interne elektriske felt generelt være stærkere, end når det
eksterne felt krydser en grænseflade til det biologiske materiale.
Det elektromagnetiske
frekvensspektrum
Tilsammen udgør
de elektriske og magnetiske vekselfelter elektromagnetiske bølger. Det er
bølger udsendt af svingende elektriske ladninger, der kan bevæge sig gennem det
tomme rum. Udbredelseshastigheden er lysets, dvs. 3*108 m/s (c).
Bølgelængde (l) og frekvens (f) varierer, og er omvendt
proportionale med hinanden:
l = c/f (m)
Elektromagnetisk
udbredelse af energi under det synlige lys kaldes ikke-ioniserende stråling,
idet der ikke er nok energi i strålingen til at ionisere, altså danne ioner ved
at spalte molekyler i de stoffer, der rammes af strålingen. Naturens kilder til
ikke-ioniserende stråling er få og svage. Det drejer sig om solen, fjerne radio
stjerner, andre kosmiske kilder og andre jordiske kilder, såsom lyn (primært i
troperne). Den ioniserende del af det elektromagnetiske spektrum ligger over
(udtrykt i frekvens) det synlige lys.
Idet
elektromagnetiske fænomener opfører og udbreder sig forskelligt afhængigt af
bølgelængden (og frekvensen), er det nødvendigt at betragte følgende tre
situationer forskelligt:
* lave frekvenser
(l>>L, dvs. bølgelængden er større end afstanden mellem kilde og det
påvirkede objekt)
* middelhøje
frekvenser (l»L, bølgelængde og afstand er af
tilnærmelsesvis samme størrelse)
* høje frekvenser
(l<<L, dvs. bølgelængden er mindre end afstanden mellem kilde og det
påvirkede objekt)
Ved lave
frekvenser eksisterer det elektriske felt og magnetfeltet uafhængigt af
hinanden som to separate enheder. Ved middelhøje frekvenser (typisk mellem 20
kHz og 1 MHz afhængigt af betragtningsafstanden) overgår de to felttyper til ét
og samme fænomen, og udbredelsen skifter fra primært at være på feltform (EMF)
til at være elektromagnetisk stråling (EMR), der udbredes i rummet. Der vil
også ved lave frekvenser blive afgivet lidt energi i form af stråling, men ved
eksempelvis ledningsnettets 50 Hz er det meget lidt i forhold til den andel af
den elektromagnetiske energi, der befinder sig på feltform. Ved de allerhøjeste
frekvenser af ikke-ioniserende stråling over 0,3 THz er den optiske teori
gyldig. Det fremgår af Tabel 2,
hvilke teorier der er gældende for hvert af de tre intervaller af det
elektromagnetiske frekvensspektrum.
De forskellige
frekvensers udbredelse af elektromagnetisk energi kan illustreres vha. en
mikrobølgeovn, der udsender stråling med en frekvens på 2450 MHz (dvs. en
bølgelængde på 122 mm = 122*10-3 m) for at opvarme maden. Indeni vil
der typisk være en pære, der oplyser ovnen, og dermed udsender energi ved 0,5 mm (= 0,5*10-6 m), som er en gennemsnitlig bølgelængde af synligt
lys. Lyset vil kunne trænge ud gennem et vindue i ovnen, der har et filter med
huller på eksempelvis 2 mm (= 2*10-3 m) i diameter, således at
mikrobølgestrålerne stoppes af filteret, mens det synlige lys kan passere
gennem vinduet.
Det bør dog
nævnes, at mange mikrobølgeovne ikke er tætte i samlingerne, og derfor tillader
mikrobølger at trænge igennem ovnen. Man kan selv teste, hvorvidt en
mikrobølgeovn er tæt, ved at placere en mobiltelefon i den lukkede ovn, og
foretage et opkald til mobiltelefonen. Hvis telefonen svarer, er et signal af
endnu længere bølgelængde gået igennem ovnen (GSM eller 2g mobiltelefoner
benytter 900 MHz, dvs. en bølgelængde på 332 mm).
Resonans
forekommer når to forskellige systemer med tilnærmelsesvis ens frekvens, kommer
i kontakt med hinanden, og så at sige koordinerer deres svingninger, som da
bliver kraftigere. Der overføres mere energi mellem objekter af nogenlunde ens
bølgelængder pga. resonant absorption. Derfor benytter bl.a. telekommunikation
sig af høje frekvenser, da lavere frekvenser ville kræve meget store antenner,
for at kunne optage de krævede energimængder til at transmittere kommunikation.
En antenne er et
kredsløb (en strømkreds), der er designet specielt til at forstærke opfanget
stråling. Selve det elektromagnetiske felt vil kunne udbrede sig fra antennen,
men energien vil ikke kunne fortsætte sin bevægelse på bølgeform, når det først
er absorberet i en strømkreds, som fx et menneske eller en anden antenne. Når
strømmen gennem kredsløbet stopper, vil feltet ophøre med at eksistere. Det vil
i praksis sige, at det er jordet, eller at energien er absorberet som arbejde
(eksempelvis varme) i kredsløbet. Energien fra en udsendt elektromagnetisk
bølge aftager med kvadratet på afstanden.
|
Bølgelængde, l (m) |
Frekvens, f (Hz) |
Elektromagnetisk form
(bånd/kanal) |
Eksempler på benyttelse |
Energi[1]
(eV) |
Teoretisk gyldighed |
|
107-108 |
3-30 Hz |
Ultra Low Frequency, ULF |
Tog-køreledninger (16,66 Hz) |
10-14-10-13 |
Kredsløbsteori (EMF) |
|
106-107 |
30-300 Hz |
Extremely Low Frequency, ELF |
Transmissionsnettet for vekselstrøm (50 Hz i Europa), elinstallationer i
hjemmet (50 Hz), elektriske apparater |
10-13-10-12 |
|
|
105-106 |
300 Hz – 3 kHz |
Voice Frequency, VF |
Audio (lyd), ”gammeldags” (analoge) telefoner |
10-12-10-11 |
|
|
104-105 |
3-30 kHz |
Very Low Frequency, VLF |
Navigation, Sonar |
10-11-10-10 |
|
|
103-104 |
30-300 kHz |
Low Frequency, LF |
Billedskærme (liniefrekvente vekselfelter fra Computer- og TV) (typisk 60-85 kHz for nyere skærme),
energisparepærer |
10-10-10-9 |
|
|
102-103 |
300 kHz – 3 MHz |
Medium Frequency |
AM-radio |
10-9-10-8 |
Mikrobølgeteori (EMR) |
|
101-102 |
3-30 MHz |
High Frequency, HF |
Kortbølge radio, CB radio kommunikation |
10-8-10-7 |
|
|
100-101 |
30-300 MHz |
Very High Frequency, VHF |
Trådløse telefoner, politi radio, FM radio, baby alarmer (27, 40 eller 433 MHz) |
10-7-10-6 |
|
|
10-1-100 |
300 MHz – 3 GHz |
Ultra High Frequency, UHF |
Tetra radiokommunikation, Mobiltelefoni (2g=GSM v. 890-960 MHz, 3g=UMTS
v. 1900-2200 MHz i Europa), trådløs telefoni, trådløse hovedtelefoner,
mikrobølgeovne (2450 MHz), radar (0,9 – 24 GHz) |
10-6-10-5 |
|
|
10-2-10-1 |
3-30 GHz |
Super High Frequency, SHF |
Trådløse netværk |
10-5-10-4 |
|
|
10-3-10-2 |
30-300 GHz |
Extremely High Frequency, EHF |
|
10-4-10-3 |
|
|
10-6-10-3 |
0,3-300 THz |
IR (infra-rød varmestråling) |
Varmelamper, IR saunaer til medicinsk brug |
10-3-1 |
Optisk teori |
|
3,9-7,7*10-7 |
390-770 THz |
Synligt lys |
Glødepærer, optiske fiberkabler |
1-2 |
Tabel 2 Den ikke-ioniserende del af det
elektromagnetiske spektrum inddelt efter bølgelængde og frekvens.
Generelt gælder
det, at elektromagnetiske bølger trænger længere ind i menneskekroppen ved
frekvenser under 100 MHz, der ligger tæt på den bølgelængde, hvor mennesket har
sin optimale antenneeffekt, end ved højere frekvenser. Et systems optimale
antenne-funktion svarer nemlig til en halv bølgelængde, hvilket ved 100 MHz er
1,5 meter. Højere frekvenser er til gengæld mere energirige og kan i øvrigt
påvirke kroppen (og eksempelvis det autonome nervesystem) via andre mekanismer.
Der er altså
forskellige mekanismer på spil, når en ekstern elektromagnetisk påvirkning af
en given frekvens inducerer en intern elektromotorisk kraft i en genstand, fx
et menneske. Udfaldet afhænger bl.a. af genstandens størrelse og form samt
elektromagnetiske egenskaber (herunder ledningsevne og gennemtrængelighed).
3
Fysiologiske
forhold af betydning for interaktionen med EMF/EMR
Celler
Biologiske celler
er komplekse strukturer med ladede overflader. Cellerne er fyldt med stærkt
ladede atomer og molekyler, der kan skifte orientering og bevæge sig som følge
af eksterne kraftfelter. Der kan forekomme elektromagnetiske effekter på flere
dele af cellen. Både cellemembranen, cytoplasmaet (den geleagtige substans
indenfor membranen) samt selve celle-kernen (nukleus) er følsomme overfor
elektromagnetiske påvirkninger.
DNA i cellekernen
kontrollerer de fleste celle-aktiviteter i kroppen vha. protein-syntese. De
mange celler i kroppen, der har en nukleus, vil ofte dele sig i to, og denne
celledeling er særligt følsom overfor EMF- og EMR-påvirkninger. Det er derfor
sandsynligt, at specielt børn (herunder fostre) er sårbare, hvilket også dokumenteres
senere i denne artikel.
Nervesystemet
Nervevævet eller nervesystemet udgør infrastrukturen i
menneskets kommunikationssystem. Det bruges til at føle, kontrollere og styre
kroppen. Nervesystemet består af nerveceller (neuroner) og nervetråde (der samlet
i et bundt kaldes for nerver).
Nervecellerne
består af en cellekerne, der via et ”ledningsnet” er forbundet med resten af
kroppen. Nervecellerne kan være over en meter lange. De har lange
ledningsagtige udløbere, der kaldes axoner (eller neuritter), som de udgående
impulser følger. De er analoge til ledningsnettets transmissionsledninger. De
indgående impulser bliver ledt gennem dendritterne, der er mindre end
neuritterne. Kontakten med andre celler formidles af de såkaldte nerveender
(synapser). Neuroner findes i alle kroppens proteiner, hvorfra det kommunikerer
med centralnervesystemet (CNS), som er nervesystemets overordnede del.
Centralnervesystemet består af hjernen og rygmarven.
Studiet af
nervesystemet og dets sygdomme kaldes for neurologi. Idet nervesystemet er
elektromagnetisk af natur, er neurologiske symptomer og sygdomme et typisk
resultat af påvirkninger fra elektromagnetiske felter og elektromagnetisk
stråling (som det også fremgår senere i artiklen).
4
Betydningen
af Schumann resonans og andre naturlige signaler
En forudsætning
for at udvikle intelligens og tænkning er at hjernen er uafhængigt
synkroniseret. Schumann resonans signalet er det bedste bud på et globalt
synkroniseringssystem. Det har sin maksimale effekt ved 7,8 Hz, hvilket er
netop i det spektrum, hvor hjernens EEG signaler primært opererer med sine
alpha, delta- og theta-bølger, der er så vigtige for bl.a. søvnrytmen. Schumann
signalet – og delvis hjernens EEG signaler - har desuden mindre toppe ved 14,
20, 26, 33, 39 og 45 Hz. Schumann signalet opstår som en følge af resonans
mellem ionosfæren og jordens overflade. Mennesket er afhængigt af disse
naturlige elektromagnetiske påvirkninger. Det blev bl.a. tydeliggjort, da de
første astronauter forlod jordens atmosfære og derved kom højere op end
ionosfæren. Deroppe eksisterer Schumann-feltet ikke længere og astronauterne
blev rumsyge. Når man efterfølgende tilførte et kunstigt elektromagnetisk felt
af tilsvarende frekvens blev helbredet genoprettet hos astronauterne.
Det er imidlertid
ikke kun astronauter, der påvirkes af forskydninger i Schumann feltet. Der er
dokumenteret en klar sammenhæng mellem Schumann resonans, solplet- og
geomagnetisk aktivitet (S-GMA), globale middeltemperaturer og helbredseffekter
i forskellige verdensdele. Studier tyder på, at en årsag til helbredseffekterne
er forskydninger i den homøostatiske[2]
balance hos sårbare personer. Kendte effekter inkluderer reduceret
melatonin-niveau[3], forhøjet
blodtryk, samt en stigning i tilfælde af Cancer, kredsløbslidelser, neurologisk
sygdom, reproduktive forstyrrelser (den såkaldte CCNR-sammenhæng[4]),
samt ultimativt forhøjet dødelighed. Den kausale sammenhæng bag ovennævnte
ubalancer og sygdomme foreslås at være, at kroppens kommunikationssystem
benytter oscillerende Calcium-ioner, der er påvirkelige for eksterne
lavfrekvente (ELF) signaler. Andre specifikke undersøgelser har endvidere
dokumenteret en sammenhæng mellem S-GMA og antal selvmord og vuggedødstilfælde.
Også disse to tilstande kan forklares ved et reduceret melatonin-niveau.
Schumann
resonans signalet varierer med årstiden, døgnet og som nævnt med naturens S-GMA
med op til 1 Hz. Sidstnævnte hænger sammen med variationer i
elektrondensiteten. Det forekommer sandsynligt, at variationer i
elektrondensiteten kan være en kausal forklaring på eloverfølsomme personers
vejrfølsomhed. En anden naturlig elektromagnetisk påvirkning er forekomsten af
sfærer. Sfærer er elektriske udladninger i form af lyn i og mellem skyformationer
under stærke lavtryk. De kan omfatte mange forskellige frekvenser, herunder
også frekvenser som påvirker vejr- og elfølsomme personer. Nutidige analyser af
tidligere tiders naturlige elektromagnetiske miljø tyder på, at påvirkningerne
først og fremmest har været lavfrekvente i intervallet 1-30 Hz samt periodevis
påvirkning af lyn ved ca. 1000 Hz. Forsøg har vist, at mennesker, der opholder
sig i elektromagnetisk skærmede omgivelser, i løbet af få dage vil opleve
helbredsproblemer, herunder dårlig nyrefunktion, i mangel af naturlige
elektromagnetiske påvirkninger [4]. Noget helt andet er, at det for nogle
personer kan være nødvendigt, at skærme visse områder, eksempelvis et
soveværelse, mod kunstige elektromagnetiske påvirkninger fra eksempelvis
trådløse applikationer (fx telefoner og netværk) og mobiltelefoni-basestationer
(mere om helbredseffekter fra mikrobølgestråling i afsnit 7). Det anslås
således, at eksponeringen for elektrosmog (menneskeskabte elektromagnetiske
felter og stråling) er steget med to millioner gange indenfor blot to
generationer
[se fx 5].
Andre
undersøgelser har i øvrigt tidligere dokumenteret, hvordan "dårligt
vejr" generelt hænger sammen med forøget sygelighed og dødelighed. Neil
Cherry's dokumentation tyder altså på, at forandringer i den naturlige
elektromagnetiske stråling kan være en forklaring.
De fremkomne
helbredseffekter ses specielt ved ekstreme niveauer af S-GMA. Det gælder
særligt høje niveauer af S-GMA (og dermed af Schumann signalet), men også
unaturligt lave niveauer af S-GMA medfører helbredseffekter. Vi har altså brug
for den naturlige elektromagnetiske påvirkning for at fungere ordentligt, og
den skal ligge inden for et snævert interval.
Foruden førnævnte
frekvenser fra hjerneaktivitet er hjertet også et vigtigt elektrisk organ.
Hjertet gør brug af elektromagnetiske påvirkninger ved 60 Hz i sin funktion. På
samme måde har resten af kroppens organer samt alle cellerne frekvenser, der er
specifikke for opretholdelsen af deres funktion. Et praktisk eksempel på
anerkendelse af denne naturlige elektromagnetisme er de elektriske EKG- og
EEG-apparater, der benyttes i sundhedsvæsenet til at følge hjerte- og
hjernerytmer. Et andet eksempel er pacemakeren, der i tilfælde af mangel på en
velfungerende, naturlig stimulation af hjertet, kan overtage impulserne til
hjertet, så hjerteslagene kan foregå regelmæssigt. Et eksempel på følsomheden i
systemer, der benytter EMF/EMR til den interne kommunikation, er når
Dankortterminaler, flykommunikationssystemer eller hospitalssystemer, påvirkes
af mobiltelefoni. Menneskets fintfølende
elektromagnetiske system bliver tilsvarende påvirket af eksterne
elektromagnetiske felter og stråling.
Sammenfattende må
det forventes, at de eksterne elektromagnetiske påvirkninger i høj grad rammer
de kommunikationsfølsomme dele af kroppen, og derved vil kredsløb samt nerve-,
hormon- og immunsystemet være hårdt udsat for påvirkninger, ubalancer og
sygdom, idet netop disse systemer i høj grad gør brug af elektriske signaler i
deres funktion.
5
Sammenhængen
mellem lavfrekvente ELF elektromagnetiske felter og helbredseffekter
Den strøm, der
induceres i kroppen som følge af påvirkninger fra 50 Hz ledningsnettet vil være
af en mindre størrelsesorden end kroppens egen elektriske aktivitet fra hjerte
og hjerne. Til gengæld vil den inducerede strøm ofte være stærkere end det
naturlige Schumann signal.
Et stort problem
ved epidemiologiske[5]
undersøgelser af helbredseffekter fra lavfrekvente elektromagnetiske felter
(EMF) er, at ikke-eksponerede grupper i praksis ikke findes. En interessant analogi
til epidemiologiske undersøgelser af elektromagnetiske felter og stråling er
epidemiologiske undersøgelser af helbredseffekter ved tobaksrygning. Den
statistiske sandsynlighed (kaldet odds ratio) for at dø af lungekræft er
eksempelvis 23,7 gange højere for en storryger end for en ikke-ryger.
Sammenligner man imidlertid storrygeren med en person, der har et lavt tobaksforbrug, samt med én, der har
et middelhøjt tobaksforbrug er odds
ratio blot 3,5 og 1,9. Forskellen mellem personer med et lavt tobaksforbrug og personer med et middelhøjt forbrug er tilsvarende 1,8. I tilfældet EMF gælder, at
næsten alle borgere i den vestlige verden lever med elektricitet og er udsat
for påvirkning fra lavfrekvente elektriske ledninger og apparater lokalt. Der
vil derfor ikke findes nogen ikke-eksponeret kontrolgruppe. Eksempelvis er en
”ikke-eksponeret” person i en kontrolgruppe i en undersøgelse af
helbredseffekter fra højspændingsledninger, måske i stedet udsat for
elektromagnetiske påvirkninger fra TV- eller computerbrug. Omvendt er der ret
få mennesker, der er så stærkt el-eksponerede i forhold til resten af
befolkningen, at de svarer til storrygeren i ovennævnte eksempel. De fleste af
os vil derfor – statistisk set – tilhøre let- til middeleksponerede grupperinger.
Som i eksemplet med ryger-grupperne kan vi derfor ikke forvente særligt høje
odds ratios i epidemiologiske undersøgelser af helbredseffekter ved
elektromagnetiske påvirkninger.
Alligevel er der
siden Wertheimer og Leeper som de første i 1979 dokumenterede en sammenhæng
mellem eksponering for ekstremt lavfrekvente (ELF) elektromagnetiske felter og
tilfælde af cancer blandt børn, fremkommet over 40 studier, som dokumenterer en
dosis-effekt sammenhæng mellem børne-cancer og kronisk eksponering for elektromagnetiske
felter (selv af lav styrke). En tilsvarende effekt er også veldokumenteret
blandt voksne, særligt personer, der arbejder med elektricitet (herunder
computer-brugere) eller i deres hjem er udsat for høje niveauer af EMF fra
bl.a. gadebelysning, højspændingsledninger og computere.
Dyr, som jo ikke
på samme måde er forbrugere af elektricitet, kan være relevante
forskningsobjekter. Således finder mange epidemiologiske undersøgelser, at dyr
(og planter for den sags skyld), der er udsat for menneskeskabte
elektromagnetiske påvirkninger, eksempelvis køer der græsser på en eng med en
nærliggende højspændingsledning, i højere grad pådrager sig sygdom end andre
dyr.
Ligeledes er der
mange studier som kan forklare de sygdomsfremkaldende mekanismer ved eksponering
for elektromagnetiske felter. ELF elektromagnetiske felter reducerer således
melatonin-niveauer, forøger antal kromosomforandringer samt skader
DNA-sekvenser. På baggrund af de udførte undersøgelser anbefaler Cherry, at en
realistisk grænseværdi for magnetfeltstyrken p.t. burde være 100 nanoTesla (= 1
milliGauss) og på sigt endnu lavere. I vestlige hjem er et gennemsnitsniveau på
50-70 nanoTesla almindeligt, og det er meget almindeligt med værdier over 100
nanoTesla i områder af et hjem.
6
Sammenhængen
mellem VLF/LF elektromagnetiske felter og helbredseffekter
Magnetfelter fra
en billedrørsskærm (fx en computerskærm eller et TV) har nogenlunde samme
styrke som fra en støvsuger eller en hårtørrer, men niveauet er mindre end
under en højspændingsledning. Til gengæld er frekvensen af det magnetiske
vekselfelt fra en billedrørsskærm over 1000 gange højere end under
højspændingsledningen (60-85 kHz vs. 50 Hz) pga. behovet for en hurtig
opdateringsfrekvens af hensyn til den visuelle kvalitet. Den inducerede strøm
er derfor typisk højere i PC-brugeren end i den person, der opholder sig tæt på
en højspændingsledning. Den skadelige
helbredseffekt fra denne påvirkning vil da være større fra en billedrørsskærm
end fra en højspændingsledning. Ofte viser de epidemiologiske undersøgelser, da
også tydeligere sammenhænge mellem brug af computer og helbredseffekter end
mellem bolig i nærheden af højspændingsledninger og tilhørende
helbredseffekter.
Påvirkningen fra
et TV vil typisk være mindre end fra en computerskærm, da man som regel
opholder sig væsentligt længere fra TV-skærmen. LCD-fladskærme, der benytter en
anden teknologi end billedrørsskærme, danner ikke så stærke magnetfelter.
7
Radio- og
mikrobølgestråling
De biofysiske principper
Resonans
absorption og elektrisk interferens er klassiske, biofysiske mekanismer, der er
aktuelle ved mikrobølgestråling (MW) fra eksempelvis trådløse og mobiltelefoner
samt radiobølge frekvenser (RF). Energien fra MW strålingen absorberes i
menneskekroppen via tre processer.
Først opfanges
strålingen af mennesket, der fungerer som en antenne med forskellige
modtagekvaliteter afhængigt af bl.a. størrelsen, dvs. højde, længde af arme og
ben samt hovedstørrelse. Den optimale antenne-virkning fås, når størrelsen på
antennen svarer til en halv bølgelængde (l) af det udsendte signal. Et signal med en
frekvens på 1 GHz, hvilket er tæt på nutidens GSM-mobiltelefoner (GSM 900, også
kaldet 2g teknologi), svarer således til en bølgelængde på 30 cm og altså en halv
bølgelængde på 15 cm, hvilket er en normal bredde af et menneskes hoved. Når
strålingen er opfanget af en ”antenne”, fx et menneske, vil den naturligt
forsøge at opnå jordforbindelse. I en genstand med højden h, som opfanger signalet, vil derfor induceres en elektrisk strøm
af størrelsen Ih, som i
menneskekroppen vil ledes gennem primært de vandholdige organer:
Ih = 0.108 * h2
* E * f
Den absorberede
energi vil afhænge af bl.a. permittivitet, konduktivitet samt størrelse og form
af genstanden. Det fremgår af simuleringen i Figur
1, at absorptionen stiger med faldende hovedstørrelse, dvs. børn
absorberer mere mobilstråling end voksne.
Voksen mand 10-årigt barn
5-årigt barn Skala for grad af absorption i Watt/kg
(rød er højest og hvid lavest) for de forskellige hovedstørrelser (dvs. SAR).
Figur 1 Absorption af mikrobølgestråling fra
mobiltelefoni ved 835 MHz (tæt på 2g) for forskellige aldersgrupper og
hovedstørrelser (af Professor Om Gandhi, University of Utah, USA) [efter 6].
Et andet
problematisk forhold ved børns brug af mobiltelefoner er, at deres hjerner
stadig er under udvikling og således er meget følsomme overfor påvirkninger udefra.
Erfaringsmæssigt tager det typisk et tiår, før de voldsomme helbredseffekter i
form af cancer og neurodegenerativ sygdom viser sig.
I næste proces
ledes strålingen ind i krop og væv. Denne proces er afhængig af bl.a.
konduktivitet og permittivitet af vævet, som igen bestemmes af bl.a. frekvensen
af strålingen, idet det gælder, at permittiviteten falder og konduktiviteten
stiger ved stigende frekvens.
I tredje og
sidste proces absorberes strålingen ved resonans i de enkelte celler i krop og
hjerne, der har samme frekvens som -
eller i øvrigt harmonerer med - den
eksterne mikrobølgestråling. Radio- og TV-modtagere benytter både
antenne-princippet og efterfølgende resonans absorptions-mekanismen. Den
tilhørende antenne fanger det luftbårne signal og inducerer en strøm, der føres
til apparatets tuner. Her vil et kredsløb, der opererer med samme frekvens, ved
hjælp af resonans opfange signalet udefra og endelig omkode det til et for
mennesker forståeligt signal, når det udsendes via en radio eller TV-skærm.
Generelt stiger absorption af strålingen med frekvensen og effekten.
Helbredseffekter fra radiobølger
og mikrobølgestråling (herunder trådløs- og mobiltelefoni)
De nuværende
digitale GSM mobiltelefoner virker som radarsystemer med deres pulserende signaler,
mens de gamle NMT-mobiltelefoner (1g) er analoge systemer på linje med
radio/TV-signaler. GSM mobiltelefoni opererer ved en frekvens på 900 MHz, men
har en pulsfrekvens på 217 Hz og en modulering[6]
på 8,34 Hz. Derved sender mobiltelefonerne signaler i det samme frekvensområde
som naturens Schumann signal og hjernens EEG signaler, hvilket kan forventes at
forstyrre den naturlige kommunikation i hjernen.
Idet kroppen ved
mobiltelefon-eksponering udsættes for ca. 1 million gange stærkere stråling end
det naturlige Schumann resonans signal (på 0,1 picawatt/cm2)[7],
og hovedet for 1 milliard gange dette baggrundsniveau, forekommer det logisk,
at der også vil ses en praktisk sammenhæng mellem mobiltelefoneksponering og
helbredseffekter. Der er dokumenteret helbredseffekter af MW stråling i form af
reducerede melatonin-niveauer og forstyrret søvnrytme ned til en effekt på 4
mikrowatt/m2, dvs. ca. 4000 gange højere end Schumann signalet, men
over en million gange lavere end de gældende grænseværdier i Danmark på 4,5
watt/m2 for GSM mobiltelefoni. De danske grænseværdier er - som
mange andre vestlige landes – opstillet på baggrund af vejledende tal fra den
private forening ICNIRP, og forholder sig ikke til eventuelle helbredsskadelige
effekter fra EMF og EMR [læs eventuelt mere om ICNIRP-grænseværdierne i
referencerne 3 og 13].
Teorien siger som
nævnt, at når strålingsfrekvensen stiger, så stiger den absorberede stråling,
det inducerede elektriske felt og den inducerede strøm i vævet. Dette betyder
teoretisk, at de effekter, der gennem lang tid er konstateret hos personer, der
arbejder med - eller ad anden vej er i tæt kontakt med - lavfrekvente
elektromagnetiske felter, vil findes ved meget lavere niveauer af den
højfrekvente stråling fra f.eks. TV-/radiomaster og mobiltelefon-basestationer[8].
Sidstnævnte installationer findes i dag i et højt antal, hvilket giver høje
strålingsniveauer de fleste steder.
Det
epidemiologiske problem med de manglende ikke-eksponerede grupper (se afsnit 5
om ELF-helbredseffekter) gælder også for epidemiologiske undersøgelser af
helbredseffekter fra elektromagnetisk stråling. Næsten alle borgere i den
vestlige verden kan modtage radio-, TV- og mobiltelefon-signaler overalt. Alle
mennesker i hele verden er udsat for eksponering for kortbølge-radiosignaler
(RF) og mikrobølge-stråling (MW) fra satellitter.
I praksis er dog
dokumenteret en sammenhæng mellem de tidligere nævnte CCNR-helbredseffekter og
bopæl i nærheden af radio- og mikrobølgesendefaciliteter [7]. Således er der
fundet en dosis-effekt forøget forekomst af søvnproblemer samt målt reducerede
melatonin-niveauer hos både mennesker og køer i nærheden af Schwarzenburg
kortbølge radiosenderen i Schweiz. Sutro-tårnet, der fra en højderyg forsyner
San Francisco med TV- og radiosignaler, er også årsag til en dosis-effekt
sammenhæng mellem RF-eksponering og antal tilfælde af børnecancer. Særligt ramt
er beboere i nærheden af tårnet, samt de, der bor i områder, der i øvrigt
rammes af det radiære udbredelsesmønster af RF-strålingen. I Sverige er
dokumenteret en sammenhæng mellem årstal for installation af sendefaciliteter
til radio- og TV-signaler samt årstal med en stigning i antal tilfælde af
cancer og astma [8]. Det særligt problematiske ved udsendelse af radio- og
TV-signaler fra centrale sendemaster er den meget store sendestyrke disse
faciliteter benytter.
Sammenhængen
mellem mikrobølgestråling fra eksisterende 2g mobiltelefoni og helbredseffekter
er også veldokumenteret i epidemiologiske undersøgelser. En fransk undersøgelse
har dokumenteret en dosis-effekt sammenhæng mellem nærhed til
mobiltelefonbasestation og neurologiske problemer, såsom søvnbesvær [9]. En ny
spansk undersøgelse viser yderligere en direkte sammenhæng mellem eksponering
for mikrobølge stråling (målt direkte i hjemmet) og neurologiske symptomer
[10]. Endvidere kan nævnes en ny hollandsk undersøgelse, der er velkendt
herhjemme, som dokumenterer neurologiske ændringer ved udsættelse for stråling
af samme frekvens som 3.g mobiltelefoni (også kaldet UMTS-teknologi) [11].
Med hensyn til
helbredseffekter fra selve brugen af mobiltelefonen gælder det modsatte med
hensyn til afstand til basestationen. I dette tilfælde vil man nemlig modtage
den største mikrobølgestråling ved det svageste transmissionssignal fra
basestationen, idet selve mobiltelefonen automatisk vil skrue op for
transmissionssignalet og strålingen mod hovedet blive større. Det betyder fx,
at mobiltelefonen afgiver mest stråling ved samtaler fra landdistrikter (med
længere afstand til basestationen) og køretøjer, idet metal-karosseriet hæmmer
transmissionen af signalet.
8
EMF-EMR og
udvikling af forskellige sygdomme
Hjertet er en
muskel, hvis sammentrækninger - hjerteslagene - koordineres af elektriske
impulser, som igangsætter en kaskade af Calcium-ioner, der skal bære budskabet
ind i alle celler i hjertet. Det er dokumenteret, at eksterne ELF
elektromagnetiske felter medfører ændringer i Calcium-koncentrationen i
neuroner og hjerteceller. Det er også vist, at personer der arbejder med
elektricitet, har forhøjet risiko for at udvikle hjerte-/karsygdom samt
forhøjet overdødelighed. En ny belastning af hjertets funktion kommer fra
mobiltelefoner. Det har fx. vist sig, at mobiltelefoner forstyrrer pacemakere.
Det er derfor også meget sandsynligt, at de vil interferere med vores egne
personlige pacemakere - hjertet.
Brugen af
mobiltelefoner er vist at give forhøjet blodtryk. Tilsvarende er der over 95
epidemiologiske studier, der dokumenterer, at elektromagnetiske påvirkninger
signifikant forøger risikoen for cancer i hjernen. Disse studier dækker over
tilsammen 420 udvalgte befolkningsgrupper, der på forskellig vis har været
eksponeret for elektromagnetiske felter og elektromagnetisk stråling. Sammen
med andre miljøfaktorer som tungmetaller og kemikalier, er EMF også forbundet
med udvikling af degenerative sygdomme, såsom Parkinsons, Alzheimers, ALS
sklerose og Motor Neuron sygdom (MND). Disse sygdomme indebærer forhøjet
apoptose (celledød) og en reduceret kapacitet til at regenerere.
Elektromagnetiske påvirkninger er også forbundet med udvikling af astma og
allergi [se fx 8] samt depression, søvnløshed og stress.
De neurologiske
symptomer hænger sammen med Mikrobølgestrålings evne til at ændre niveauet af
Calcium-ioner og neurotransmitteren GABA, reducere melatonin, åbne blod-hjerne
barrieren, skade DNA samt forøge apoptosen. Disse mekanismer medfører også
reproduktive forstyrrelser, der kan føre til ufrivillig abort, misdannelser,
forhøjet antal dødsfødsler og vuggedødsfald, reduceret fertilitet, samt
videreførsel af cancer til afkommet.
Der er endvidere
dokumenteret en sammenhæng mellem EMF og brystkræft. Ifølge Cherry er
mekanismen en ubalance i hele kroppen i form af reducerede melatonin-niveauer
og ændring af den følsomme cellulære Calcium-ion balance [1,3,12]. Således er
indstrømning (influx) af Calcium-ioner i cellerne forbundet med en forøget
overlevelse af skadede celler, og forhøjer derfor kræftrisikoen. Udstrømning af
Calcium-ioner (efflux) er modsat forbundet med forhøjet apoptose, dvs.
degeneration. Calcium-ion efflux forværrer også immunforsvaret, kroppens
døgnrytme, reaktionstider og hjerne EEG rytmer.
Det er vist, at
RF/MW stråling er genotoksisk og en sikker grænseværdi findes derfor ikke. Der er
mindst 16 studier, som dokumenterer en sammenhæng mellem cancer i hjernen og
RF/MW EMR.
Eksponering for
mikrobølgestråling fra politiradarer medfører også en forhøjet forekomst af
cancer, herunder testikelkræft.
9
Specifikke
mekanismer ved helbredseffekter af elektromagnetiske påvirkninger
Der er allerede i
artiklen nævnt en del mekanismer bag helbredseffekterne fra elektromagnetiske
felter og elektromagnetisk stråling. Grundlæggende påvirker elektromagnetisk
aktivitet tilsyneladende den enkelte celle, bl.a. via forandringer af de
oscillerende Calcium-ioner. Der ses ændringer i såvel Calcium-niveauer som i
influx-efflux bevægelser til og fra cellen.
Kroppens
homøostase påvirkes og en veldokumenteret sammenhæng på tværs af frekvenser er
en reduktion af melatonin-niveauer, der sammen med forstyrrelser af
EEG-mønsteret påvirker søvnkvalitet og døgnrytme [se fx 12]. I det hele taget
skader elektromagnetiske påvirkninger de hormonproducerende kirtler, herunder
særligt hypofysen, der producerer melatonin.
EMF og EMR giver
skader på DNA og kromosomer samt uligevægt i apoptose-reguleringen (nogle gange
med forhøjet celledød og degeneration som resultat, andre gange med
nedreguleret apoptose og cancer som resultat). Elektromagnetiske påvirkninger
åbner også den vigtige blod-hjerne barriere (BBB) (hvorved eksempelvis
proteinaflejringer, kendt fra fx ALS sklerose og Alzheimers, kan finde sted),
samt reducerer niveauer af neurotransmitteren GABA.
10 Sammenfatning
Et vigtigt bidrag
til forskningen i elektromagnetiske felter og elektromagnetisk stråling
(forkortet EMF og EMR) er dokumentationen af, hvorfor en
udelukkende biokemisk tilgang til emnet ikke giver tilstrækkelig forståelse for
helbredseffekterne. Det er essentielt at supplere med en biofysisk forståelse,
da kroppen er en følsom elektromagnetisk mekanisme, som kun fungerer indenfor
snævre intervaller af elektromagnetiske påvirkninger. To moderne forskere
indenfor området er newzealandske Neil Cherry og engelske Gerard Hyland [se fx
1,2,3,11].
Den manglende
erkendelse af betydningen af disse biofysiske funktioner betyder, at
helbredseffekter fra EMR-EMF undervurderes med den følge, at grænseværdier for
elektromagnetiske påvirkninger sættes for højt og i det hele taget benyttes
forkert. Desuden umuliggør den manglende forståelse for biofysikken korrekte
tolkninger af epidemiologiske undersøgelser af elektromagnetiske påvirkninger.
Et andet stort problem ved epidemiologiske undersøgelser af
EMF/EMR-påvirkninger er, at ikke-eksponerede grupper i praksis ikke findes.
Alligevel
eksisterer der en overvældende dokumentation af de skadelige helbredseffekter
fra menneskeskabte elektromagnetiske felter og elektromagnetisk stråling.
Sammenfattende er konsekvensen af de eksterne elektromagnetiske påvirkninger
størst for de kommunikationsfølsomme dele af kroppen, såsom kredsløb samt
nerve-, hormon og immunsystemet.
Referencer
Neil Cherry's
officielle hjemmeside med en masse videnskabelige oversigtsartikler ("reviews")
om elektromagnetisk påvirkninger og helbredseffekter. Komplette artikler koster
penge, men abstracts (korte opsamlinger) er gratis.
2) http://www.partei-aufbruch.de/mobilfunk/
En beskrivelse af
risici ved mikrobølgestråling fra mobiltelefoni. Der er mange gode referencer
tilføjet artiklen, som er forfattet af Neil Cherry.
3) http://pages.britishlibrary.net/orange/cherryonexplevel.htm
En lang tekst af
Neil Cherry om sikre grænseværdier. Det er en grundig dokumentation af de
skadelige helbredseffekter fra EMF og EMR, og en gennemgang af den uholdbare
situation med de nuværende grænseværdier.
4) Nielsen, Jørn
(1994): Stresszoner – Den tavse elektromagnetiske trussel mod menneskets
sundhed. Forlaget Kimos. Det er en glimrende, lille bog, der omhandler typer af såvel som effekter fra elektromagnetiske felter og
stråling.
5) http://www.safe-habitat.com/emr/expchrt.html
En oversigt over
stigningen i eksponering for elektromagnetisk stråling det sidste århundrede.
6) http://www.medikament.nu/PDF-filer/1-03/biologiska_effekter.pdf
”Rapport från en
internationell workshop: Biologiska effekter av elektromagnetiska fält”.
Teksten giver en opdatering af tilstanden indenfor forskning i fortrinsvis
højfrekvent elektromagnetisk stråling.
7) http://www.c-a-r-e.org/tower2.html
Hjemmeside for en lokal borgergruppe i USA, der arbejder
for at informere om helbredsrisici fra RF/MW sendefaciliteter i lokalområdet.
Siden indeholder en oversigt over studier, der dokumenterer en sammenhæng
mellem RF/MW stråling og helbredseffekter.
8) http://www.grn.es/electropolucio/hallberg041203.pdf
Der dokumenteres
en klar og tydelig sammenhæng mellem installation af RF/MW sendefaciliteter i
Sverige gennem det 20. århundrede og udvikling af bestemte cancere (blære-,
prostata-, tarm-, bryst-, lunge-, melanoma/modermærke-) samt astma.
9) http://www.emf.dk/Santini.htm
En fransk
undersøgelse som dokumenterer en dosis-effekt sammenhæng mellem nærhed til
mobiltelefon-basestation og neurologiske problemer, såsom søvnbesvær.
10) http://www.grn.es/electropolucio/TheMicrowaveSyndrome.doc
Navarro,
E.A. et al.: “The Microwave Syndrome: A Preliminary Study in Spain” i
Electromagnetic Biology and Medicine (tidl. Electro- and Magnetobiology), Volume 22, Issue 2, (2003): 161 – 169.
Artiklen afrapporterer en ny spansk undersøgelse, der viser en direkte
sammenhæng mellem eksponering for mikrobølgestråling (målt direkte i hjemmet)
og neurologiske symptomer.
11) http://www.feltfri.dk/Holunders.pdf
En hollandsk
regeringsundersøgelse af helbredseffekter fra 3.g mobiltelefoni. Undersøgelsen
er velkendt herhjemme og dokumenterer neurologiske helbredseffekter fra 3.g
mobiltelefoni (også kaldet UMTS-teknologi).
12) http://www.feb.se/EMFguru/Research/emf-emr/EMR-Reduces-Melatonin.htm
En tekst af dr.
Neil Cherry om EMF-/EMR-effekter på melatonin-niveauer i dyr og mennesker.
13) http://www.el-allergi.dk/hyland.html
Et referat af dr. Gerard J. Hylands artikel fra december 2002 med titlen
”How Exposure to GSM & TETRA Base-station
Radiation can Adversely Affect Humans” (hvorledes bestråling fra GSM og TETRA
basis-stationer kan skade mennesker). Dr.
Gerard J.Hyland er professor ved Universitetet i Warwick, Coventry, England.
Læs i øvrigt mere om elektromagnetiske
felter og elektromagnetisk stråling på følgende hjemmesider
http://www.sundhedskonsulenten.tk/
Denne hjemmeside
indeholder mange gode EMF-EMR-links inddelt efter emne
Hjemmeside for
den danske forening for eloverfølsomme
Hjemmeside for
den svenske forening for eloverfølsomme
Tysk firma, der
sælger kvalitetsmåleinstrumenter til en fornuftig pris
Amerikansk firma,
der sælger måleinstrumenter og alverdens andre ting af relevans for denne
problematik
Svensk hjemmeside
med fokus på amalgam samt elektromagnetiske felter og stråling. Der er
tilknyttet en glimrende mailliste, hg-listan, til siden.
http://groups.yahoo.com/group/EMR-EMF/
En mailliste om
helbredseffekter fra elektromagnetiske felter og stråling. Der er et godt arkiv
på hjemmesiden.
http://health.groups.yahoo.com/group/eSens/
En mailliste om
eloverfølsomhed ved påvirkninger fra elektromagnetiske felter og stråling. Der
er et godt arkiv på hjemmesiden.
Du kan også læse mere i følgende bøger
Durney,
C.H. & D.A. Christensen (2000): Basic introduction to Bioelectromagnetics.
Bogen indeholder
en grundlæggende introduktion til elektromagnetiske principper,
elektromagnetisk teori ved forskellige bølgelængder, dosimetri (målemetoder,
dosis- og effektberegninger), samt eksempler på medicinsk anvendelse af
elektromagnetiske felter. Bogen kan lånes på DNLB - Danmarks Natur- og
Lægevidenskabelige Bibliotek – på Nørre Allé 49, 2200 KBH N.
Habash,
R.W.Y. (2002): Electromagnetic fields and radiation – Human bioeffects and
safety.
Bogen indeholder
en grundlæggende introduktion til elektromagnetiske principper, kilder til
elektromagnetiske felter og stråling, elektromagnetisk teori og resulterende
helbredseffekter ved forskellige bølgelængder, dosimetri (målemetoder, dosis-
og effektberegninger), samt eksempler på administrativ praksis i forskellige lande
og organisationer. Bogen kan lånes på DNLB - Danmarks Natur- og
Lægevidenskabelige Bibliotek – på Nørre Allé 49, 2200 KBH N.
Henningsen, Lis;
Else Hynne, Jyrki Katajainen og Karin Outzen (red.) (1994): El-overfølsomhed –
Eksisterer problemet? Problemet eksisterer!
Rapport fra
temadagen om eloverfølsomhed den 19. august 1993 på Datalogisk Institut,
Københavns Universitet. Bogen kan lånes på DNLB - Danmarks Natur- og
Lægevidenskabelige Bibliotek – på Nørre Allé 49, 2200 KBH N.
Katajainen, Jyrki
& Bengt Knave (red.) (1995):
Electromagnetic Hypersensitivity. Proceedings from the 2nd Copenhagen Conference. Bogen kan lånes
på DNLB - Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek – på Nørre Allé 49,
2200 KBH N.