Tungmetaller og
Parkinsons Sygdom
Af dyrlæge Hanne Koplev
Følgende årsager til Parkinsons Sygdom (PS) beskrives af neurologer:
1) arveligt betinget PS
Årsager til 2
I) tungmetalforgiftning
Parkinsons 2) miljøfaktorer 2 II)
sprøjtemidler (pesticider)
Sygdom 2
III) giftstoffer fra jordbakterier
3) andre ukendte årsager
4) oxidativ stress ( se bilag )
Ordforklaring:
Oxidativ stress er en ubalance mellem vedvarende overskud af frie radikaler og kroppens forsvar i
form af antioxidanter.
Frie radikaler er giftige stoffer, som er reaktive og som stjæler elektroner fra andre stoffer. F.eks.
danner tungmetaller og ”overskud” af jern frie radikaler.
Smør, som står i solen iltes og bliver harskt (danner frie radikaler). Hvis man spiser harske fedtstoffer, så vil disse forsøge at stjæle elektroner fra andre fedtstoffer, som så vil blive harske.
Elektroner er små negativt ladede partikler, som er en del af et molekyle (Et molekyle er den
mindste del af et stof.).
Anti-oxidanter (anti= imod, oxidation= iltning) er stoffer, som
kan neutralisere de frie radikale /
modvirker
en forharskning (en iltnings-reaktion) i kroppen. F.eks. indeholder citronsaft
en antioxidant, som gør, at et overskåret æble ikke beskadiges af de frie
radikaler, der danner ved kontakten til luftens iltmolekyler = bliver brunt)
Et signalstof eller en neurotransmittor er er stof, som medvirker til overførsel af signaler mellem
to nerve-celler.
Synapser er de steder på nervecellerne, hvor nerveimpulserne overføres via signalstofferne.
Cellemembranen er den ydre hinde på en celle og er en struktur som indgår i synapsen.
En
aminosyre er ”byggesten” til dannelse af
æggehvidestoffer (proteiner).
Amyloid er en slags ”affalds-æggehvidestof”,
som bl.a. findes i hjernen hos parkinsonister.
Tungmetal er metaller med en vis molekylvægt
(har en vægtfylde over 7).
Tungmetaller:
Kviksølv nævnes i både danske og udenlandske artikler, som en medvirkede faktor ved PS.
Kobberforgiftning nævnes blandt årsagerne til parkinsonisme.
Manganforgiftning ses hos svejsere / arbejdere på jernvalseværker m.v.. Patienter, som er forgiftede med mangan har en del fælles symptomer med parkinsonister.
Blyforgiftning giver symptomer fra centralnervesystemet.
Jern. Aflejret jern på hjernen ses hos mange parkinsonister.
Tungmetaller kan
ikke nedbrydes,
men recirkulerer og ophobes i fødekæden.
Tungmetaller og andre metaller har en evne til at danne Frie Radikaler, som er skadelige for bl.a. cellemembranerne og dermed for cellerne. Når en celle dør dannes der flere Frie Radikaler, hvorved processen spreder sig. Tungmetaller (og andre metaller) har endvidere en evne til at få iltnings-processerne til at forløbe hurtigere.
Der er arvelig variation i evnen til at tåle en belastning med tungmetaller, og nogle mennesker kan desuden udvikle allergier overfor visse tungmetaller.
Tungmetaller har speciel forkærlighed for svovlbindinger og ødelægger disse. Mange æggehvidestoffer indeholder de svovlholdige aminosyrer (cystein, cystin og methionin).
Der er svovlbindinger i blandt andet:
Æggehvidestoffer ødelægges i en
opløsning ved tilsætning af visse metalsalte af kviksølv, sølv, kobber, jern og
bly.
Hos parkinsonister ses aflejring af
amyloid i hjernen. Amyloid er en slags ”affalds-æggehvidestof”. I litteraturen
ses amyloid sat i forbindelse med:
- forøget fri radikal dannelse,
- påvirkning af tungmetaller,
- lav Melatonin-produktion (Melatonin
er en kraftig antioxidant, som dannes i hjernens
koglekirtel om natten / i mørke, når vi sover)
Visse tungmetaller indvirker også på
blod-hjerne-barrieren og nedsætter dennes effekt.
Mange
parkinsonister har fået konstateret aflejringer af jern på hjernen. Dette fund
tyder på, at der har fundet iltnings-processer sted.
Ved
obduktion af parkinsonister ses ofte højt indhold af kviksølv på hjernen.
Kviksølv findes bl.a. i:
-
amalgam-fyldninger (sølvplumper) i tænderne
-
forurening i vores mad (især fisk, grøntsager dyrket nær forurenende industrier
etc.)
-
luften (nær kremeringsanstalter, forurenende industrier).
Kviksølvforbindelsen
Thiomersal, som er et konserveringsmiddel, kan være tilsat vacciner. Det er
først i 2004, at f.eks. influenzavaccine ikke længere indeholdt Thiomersal.
Endvidere
kan - batterier, - termometre, - lysstofrør mv. indeholde kviksølv.
Kviksølv
afgives i ret store mængder fra amalgam-fyldninger. Ved spisning af varme eller
sure fødeemner, tygning af tyggegummi, tandbørstning, skære tænder etc.
frigøres øget mængder.
Endvidere
så fordamper kviksølv ved ÷ 37 grader.
Ved
tandlægebesøg med boring i amalgamfyldning og eller ved fyldning med amalgam
forurenes kroppen ekstra meget med kviksølv, hvorfor jeg vil anbefale
parkinsonister (og andre patienter med neurologiske sygdomme) kun at få
foretaget tandbehandling efter visse vedtagne forsigtighedsregler (IAOMT´s
regler. Se de anbefalede links.) hos specialuddannede tandlæger.
Amalgam forgifter kroppen:
-
gennem indånding af kviksølvdampe fra fyldningerne,
-
fra amalgamholdigt spyt, som transporteres til fordøjelseskanalen og optages
dér
-
ved direkte optagelse af kviksølv gennem mundslimhinden.
-
ved vandring ad nerverne til tænderne mod lugtekolben i hjernen.
Bakterier,
f.eks. dem, som sidder i belægningen på tænderne, kan omdanne kviksølv til det
endnu mere giftige methyl-kviksølv. Methyl-kviksølv er fedtopløseligt og lejres
derfor i fedtholdige organer som hjernen. Metyl-kviksølv ses ikke i blodet, som
transporterer vandopløselige stoffer.
I Danmark
har tandlægerne siden slutningen af halvfjerdserne hovedsageligt brugt amalgam
med et højt kobberindhold, som afgiver ca. 50 gange så meget kviksølv og kobber
end de tidligere brugte amalgam-blandinger.
Dersom
man har både guld og amalgam i mundhulen, øges metal-afgivelsen, idet et system
med flere slags metaller (i tænderne) i en væske (spyttet) virker som et
galvanisk element (et batteri) med øget frigørelse af giftige metaller.
Kviksølv
kan transporteres over blod-hjerne-barrieren og fordeles til hjernen. Allerede
i 1969 viste forsøg på rotter, at blod-hjerne-barrieren ødelægges af kviksølv.
Kviksølvforbindelse
har tidligere været benyttet i landbruget til bejdsning af korn.
Kviksølvforbindelse
har også været benyttet til lægemidler såsom:
-
gammeldags rød jod (desinfektionsmiddel),
-
gul øjensalve, øjendråber,
-
urindrivende midler,
-
kalomel (som desinfektionsmiddel) til f.eks. røde barne-numser,
-
endvidere kunne rensevæsker til kontaktlinser indeholde kviksølv med videre.
Symptomer ved Amalgam / kviksølv-forgiftning er typisk symptomer fra nervesystemet som:
- abnorm træthed
- angst
- indre uro
- søvnforstyrrelser
- manglende koncentrationsevne / hukommelse
- svimmelhed
- synsforstyrrelser
-
kolde hænder og fødder
- hovedpine
- depression
- muskelsmerter
- ledsmerter
- hudområder med unormal følsomhed
- rystelser
- maveforstyrrelser
- kroniske bihuleinfektioner
- allergiske problemer etc..
Mange
symptomer genkendes af parkinsonister.
Tandlæger
og klinikpersonale, som arbejder med amalgam, er ved undersøgelse fundet at
have et højt indhold af kviksølv i hjernen..
Der
findes ikke et mindste niveau, hvor kviksølv kan siges at være ugiftigt.
Kviksølv
overføres fra mor til foster, og i modermælk er der målt 8 gange større mængde
kviksølv end moderens blod, hvorved ”kviksølvforgiftning” overføres til næste
generation og kan være årsag til - allergiske lidelser, i kombination med
blyforgiftning til - mentalt retarderet børn eller ”bare”
-
tungt begavede børn.
Kviksølvforgiftning
får også aldrings-processerne til at forløbe hurtigere.
Idet
diagnosen kronisk kviksølvforgiftning ikke på nuværende tidspunkt stilles
indenfor det danske sundhedssystem ender mange patienter med
kviksølvforgiftning med at blive betegnet som psykisk syge, hypokondere eller
måske parkinsonister?
Kobber findes i forskellige fødeemner og er nødvendig for
kroppen (for eksempel til dannelse af forskellige enzymer) i passende mængder,
som er på ca. 2-3 mg. dagligt for voksne mennesker.
Der er meget lille
marginal mellem for lav og for høj indtagelse af kobber.
Unormalt højt kobberindhold eller kobberforgiftning kan opstå efter
- indtagelse af for store mængder kobber
- ved problemer med leverens udskillelse af kobber (Wilsons Sygdom)
- ved kombinationen af forøget indtagelse og nedsat udskillelse.
Der findes kobber i bl.a.:
- amalgamfyldningerne i varierende mængder afhængig af om amalgamet er højt kobberholdigt
eller lavt kobberholdigt.
- kobber-spiraler (til brug ved
antikonception.)
- drikkevand fra kobber-rør
Svinefoder tilsættes store
mængder kobber for at få grisene til at vokse hurtigere (dette kaldes en
vækstfremmer). Små grise får optil 34
gange deres behov for kobber og slagtesvin ca. 6 gange deres behov. I alt
bruger Dansk Landbrug årligt ca. 600 tons kobbersulfat (som indeholder ca. 25 %
kobber). Svine-gylle (gylle er en blanding af urin og afføring) kan indeholde
op til 1000 mg. kobber pr. kg. tørstof og vil, når den bringes ud på marken,
medføre en belastning af miljøet med kobber.
Får er følsomme overfor
kobber og vil dø, hvis de fodres med svinefoder. Får tåler heller ikke at
græsse på en mark, der er gødet med svine-gylle. Kobberforgiftede får kan blive
skadet på hjernen.
Dansk Landbrug bruger også kobber til andre formål end tilsætningsmiddel til svinefoder. Ligesom der bruges kobber i plantebrug.
Akut kobberforgiftning giver symptomer fra leveren med bl.a. gulsot.
Kronisk kobberforgiftning er en kendt årsag til parkinsonisme og er også under mistanke for at medføre Alzheimers demens.
I Danmark tester man ikke patienterne med relevante metoder til påvisning af kroniske kobberforgiftninger.
På grund af landbrugets kolossale forurening med kobber, som ender i miljøet og dermed i vores mad og drikkevand, så er der mange muligheder for at indtage for meget kobber. Især indeholder indmad (lever, nyre, hjerte) ofte store mængder kobber.
Kobberbelastning / kobberforgiftning vil medvirke til oxidativt stress med forøget dannelse af Frie Radikaler. Endvidere vil kobberforgiftning / kobberbelastning forstærke den giftige virkning af andre tungmetaller f.eks. af kviksølv.
Tin, sølv, zink findes også i amalgam.
Zink er nødvendig for kroppen i mængder på ca. 15 mg. dagligt. Visse tandfyldningsmaterialer kan også indeholde bly, cadmium og arsenik.
Bly findes bl.a. .i:
- bilernes udstødningsgas (smog),
- cigaretrøg,
- lodde tråd
- fyrværkeri
- visse typer maling
- bly-rør
- gammeldags hagl (projektiler)
- indgik / indgår i materiale til overdækning af proppen ved vin
- ved miljøforurening nær skydepladser
- lossepladser (fra f.eks. bly kabler)
- bilkirkegårde (fra akkumulatorer) eller visse industrivirksomheder.
- bly kan også findes i glasuren i keramik eller i ældre tin-varer.
En undersøgelse fra 1999 viste at 15 ud af 50 undersøgte vinflasker havde for højt blyindhold.
Blyforgiftning giver mentale problemer / centralnervøse symptomer, idet bl.a. nervecellernes beskyttende ”fedthinde” beskadiges. Ved obduktion af dyr med blyforgiftning ses celledød i hjernebarken.
Foruden mental afvigende adfærd ved blyforgiftning ses symptomer som:
- nedsat livskraft
- træthed og sløvhed
- lavt blodsukker
- blodmangel
- dårlig muskel-koordination
- dårlig generel fysik
- gigt
- kramper i muskler og underlivet
- diarré eller forstoppelse
- hovedpine
- søvnløshed
- kvalme
- lammelser
- rystende hænder
- nedsat immunreaktion m.v.
Bly findes overalt i større eller mindre mængder og optages gennem indåndingsluften eller ved indtagelse af forurenet fødevarer / drikkevarer og vi er derfor alle udsat for blyforgiftning i forskellige grader. Dette gælder især børn, som er mere modtagelige / udsatte overfor blyforgiftning.
Cadmium er endnu et giftigt tungmetal. Cadmium kan indtage Zinks plads. Cadmium bindes som andre tungmetaller til svovlbindingerne og forstyrrer derved enzymers normale funktion. Cadmium findes i handelsgødning, genopladelige batterier, farvestoffer i plast, i maling samt i betydelige mængder i tobaksrøg. Cadmium ophobes i nyrer og lever.
Danmark har et af verdens højeste indhold af cadmium i fødemidler.
Jern er giftigt i for store mængder, idet frit ubundet jern medvirker til forøget dannelse af frie radikaler. Mængden af jern i kroppen afhænger af mængden i føden, optagelse af jern fra fordøjelseskanalen samt udskillelse. Kvinder taber jern under menstruation, graviditet og amning. Der udskilles jern i små mængder gennem urin, sved og afføring. Endvidere tabes der jern ved blødning. En god måde at begrænse et jernoverskud på er at melde sig som bloddonor, hvilket dog ikke kan lade sig gøre for parkinsonister.
Jern er nødvendigt for kroppens funktion (bl.a. for transport af ilten rundt i kroppen) i mængder på ca. 15 mg dagligt. Et af hovedsymptomerne ved jernmangel (blodmangel) er træthed, som afhjælpes ved kosttilskud af jern. Træthed er derfor et symptom, som mange vil sætte i forbindelse med jernmangel og behandle med jerntilskud ved selvmedicinering. Men træthed kan også være et symptom på mange andre lidelser deriblandt forgiftningstilstand med tungmetaller. Ved en sådan forgiftning vil ekstra overskud af jern medfører øgning i dannelse af fri radikaler. Derfor skal man ikke indtage jernholdige kosttilskud med mindre, at lægen har anbefalet dette udfra en blodprøve. Ved jernmangel kan man indtage naturligt jern ved at spise jernholdige fødemidler som persille, spinat, grønkål, rødbeder, rosiner med videre.
Hos parkinsonister ses, som nævnt, ofte aflejringer af jern i hjernen, hvilket tyder på oxidativt stress.
Andre metaller kan også påvirke helbredet.
Det gælder for eksempel aluminium fra bl.a. køkkenredskaber af aluminium, fra aluminiumsfolie eller fra antiklumpemiddel i salt.
Eller metal (for eksempel nikkel) i smykker anbragt direkte på kroppen.
Også titanium og guld kan ligesom kviksølv og bly medvirke til ændringer i immunsystemet og i uheldige tilfælde til autoimmunitet (autoimmunitet vil sige, at immunforsvaret angriber kroppens egne strukturer.)
Generelt om tungmetaller gælder, at de er en mulig årsag / medvirkende årsag til PS.
I det danske Sundhedsvæsen har man, mig bekendt, ikke på nuværende tidspunkt interesseret sig for at teste parkinsonister eller andre neurologiske patienter for eventuelle kroniske tungmetalforgiftninger / belastninger.
I de få tilfælde, hvor parkinsonister er blevet testet i det danske Sundhedsvæsen for tungmetalforgiftning, er dette foretaget med tests, der i udlandet betegnes som irrelevante.
Kroniske tungmetalforgiftninger kan diagnosticeres ved en provokationstest (der indsprøjtes et middel (en kelat-danner), som tungmetallerne binder sig til, hvorefter tungmetallerne kan diagnosticeres i blodet eller urinen) med de midler, som er registrerede i Danmark til behandling ved akutte tungmetalforgiftninger.
Kroniske tungmetalforgiftninger kan behandles ved brug af samme midler som bruges til behandling ved akutte tungmetalforgiftninger.
Tak fordi I lyttede.
Og tak til kemiingeniør Poul Møller, tandlæge Henrik Lichtenberg, lægerne Bruce Kyle, Claus Hancke og Carsten Vagn-Hansen samt venner, medpatienter og pårørende for gennemlæsning og hjælp med artiklen, og til Simon Koplev og Lotte Sieg for layout.
Litteratur:
Amalgam og sykdom. Hamre Harald J ISBN 82 90016 50 6 Vidarförlaget. Oslo
Harald
J Hamre er læge, specialist i almenmedicin
150 år med amalgamfyldninger. Prof. Frederik Berglund. ISBN
87-7728-099-7 Klitrose 1997
Er du forgiftet af dine tandfyldninger ?. Dansk
Selskab for Orthomolekylær Medicin. ISBN 87-984450-1-4 (bestil på tandpleje@kviksoelv-fri.dk )
Et nyt syn på sklerose. Læge Brunes Birgitta, Bergli Adima. Borgen ISBN 87-21-01320-9
Mirakelkost til din hjerne. Jean Carper ISBN 87-559-1184-6
http://www.tenneroghelse.no/maindesign.asp?aid=8977&gid=4509
Norsk hjemmeside om behandling ved tungmetalforgiftning ved læge Harald H. Hamre.
www.kviksoelv-fri.dk Tandlæger om sanering for amalgam.
www.holistic-medicine.dk Privat lægeklinik
i Århus, som foretager afgiftningsbehandling.
www.iom.dk
Privat lægeklinik i Lyngby, som foretager afgiftningsbehandling.
www.lk-online.dk
Lægemiddelkataloget.
www.MELISA.org
Om allergisk reaktion overfor tungmetaller.
http://www.dsgnet.dk/Sites/artsym/metalallergi.asp
om allergisk reaktion overfor tungmetaller.
http://www.tf.nu/artiklar/96-4_parkinsons.shtml Om tungmetaller og Parkinsons Sygdom.
http://www.tf.nu/artiklar/89-3-4_nervos.html
Om tungmetaller og psykiske symptomer.
http://www.tf.nu/artiklar/99-1_autoimmuna_antioxidanter.shtml
Om tungmetaller, autoimmune sygdomme og antioxidanter.
http://www.dsgnet.dk/
Læge Carsten Vagn-Hansens artikler bl.a. om tungmetaller.
http://www.home.earthlink.net/~berniew1/parkins.html
Om tungmetaller og Parkinsons Sygdom. Avanceret materiale mest beregnet for din
læge / neurolog.
http://www.home.earthlink.net/~berniew1/depress.html
Om tungmetaller og Depression. Avanceret materiale mest beregnet for din læge /
neurolog.
http://www.medicardium.com/Mercury.htm Om tungmetaller. Avanceret materiale mest
beregnet for din læge / neurolog.
http://www.snowboat.no/Koplev_intro.htm
Eget materiale om bl.a. kost og Parkinsons Sygdom
Bilag.
Oxidativ stress opstår, når balancen mellem fri radikaldannelse og kroppens forsvar i form af antioxidanter falder ud til fordel for de Frie Radikaler.
Frie Radikaler Antioxidanter
Eks. På Fri radikal-dannere: Eks.
på stoffer med antioxidativ virkning
________________________________________________________________________________
Stress / overanstrengelser Glutathion
Status efter ilt- / blod-mangel til hjernen Vitamin C
For højt eller for lavt blodsukker Vitamin E
Harske fedtstoffer / ”Junk-Food” Q 10
Visse typer medicin såsom Levodopa, ”Kemo”. Selen, Zink
Visse sprøjtemidler (pesticider) / kemiske stoffer Betacaroten (Vit. A)
Visse gifte f.eks. opløsningsmidler / aldehyd B-vitaminer (B.6)
Forurening fra industri Vitamin B 12
Langvarig infektions-sygdomme / Allergi Lipoinsyre
Tungmetaller f.eks. kviksølv / Amalgam Melatonin
Ved overskud af jern / kobber i maden Forskellige planter / urter
Giftig røg / tobaksrøg visse aminosyrer med flere.
Bestråling, med mere.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bilag.
Kære Medpatienter.
Da nogle neurologer nævner tungmetaller, som en mulig årsag / medvirkende årsag til Parkinsons Sygdom, så vil jeg lige gøre jer opmærksom på tilsætningsstoffer i maden, som indeholder tungmetaller.
Med venlig hilsen Hanne Koplev
Tilsætningsstoffer med tungmetaller:
E 141 Chlorophyll-kobber-kompleks
E 141 Chlorophyllin-kobber-kompleks
E 173 Aluminuium
E 174 Sølv
E 175 Guld
E 512 Stanno chlorid (Tin chlorid)
E 519 Kobber sulfat
E 520 Aluminium
sulfat
E 521 Aluminium
natrium sulfat
E 522 Aluminium
kalium sulfat
E 523 Aluminium ammonium
sulfat
E 541 Natrium
aluminium phosphat, surt
E 554 Natrium
aluminium silikat
E 555 Kalium
aluminium silikat
E 556 Calcium
aluminium silikat
E 558 Bentonit (mineral indeholder aluminium)
E 559 Aluminium
silicat
E 650 Zink acetat
Tilsætningsstoffer med jern:
E 172 Jern oxider og Jern hydroxider
E 535 Natrium ferro
cyanid
E 536 Kalium ferro
cyanid
E 538 Calcium
ferro cyanid
E 579 Ferro gluconat
E 585 Ferro lactat