Kost og Parkinsons Sygdom

 

                              Af dyrlæge Hanne Koplev

 

 

Følgende årsager til Parkinsons Sygdom (PS) beskrives af neurologer:

 

1)      arveligt betinget PS    

Årsager til                                                                     2 I)     tungmetalforgiftning

Parkinsons                         2)   miljøfaktorer                2 II)    sprøjtemidler (pesticider)        

Sygdom                                                                          2 III)  giftstoffer fra jordbakterier

                                            3)   andre ukendte årsager    

                                                                                        

4)      oxidativ stress

 

Ordforklaring:

Oxidativ stress er en ubalance mellem fri radikal dannelse og kroppens forsvar i form af antioxidanter.

Frie radikaler er giftige og farlige stoffer, som er reaktive og som stjæler elektroner fra andre stoffer. F.eks. danner tungmetaller og ”overskud” af jern og kobber frie radikaler.

Elektroner er små negativt ladede partikler, som er en del af et molekyle (Et molekyle er den mindste del af et stof.).

Anti-oxidanter (anti= imod, oxidation= iltning) er stoffer, som kan neutralisere de frie radikale / modvirker en forharskning (en iltnings-reaktion) i kroppen.

Et signalstof eller en neurotransmittor er er stof, som medvirker til overførsel af signaler mellem to nerve-celler.

Synapser er de steder på nervecellerne, hvor nerveimpulserne overføres via  signalstofferne.

 

Jeg vil forsøge at relatere kosten til mulige årsagerne til PS.

Denne vejledningen gælder kun Parkinson-ramte, som er særligt følsomme individer. Vores kost består blandt andet af:

Æggehvidestoffer (proteiner)

Kulhydrater (stivelse)

Fedtstoffer

Mineraler

Vitaminer

Antioxidanter med flere.

Tilsætningsstoffer.

 

Proteiner: Ved den arvelige form for PS ophobes skadelige affalds-proteiner i nervecellerne, idet der af arvelige årsager mangler kapacitet til at nedbryde affaldsproteinet  til dets bestanddele aminosyrerne. Aminosyrer kan normalt genanvendes i cellen til opbygning af nyt protein. Problemet med ophobet affaldsprotein kan også skyldes en øget produktion af dette.

Befolkningen i rige lande spiser ofte alt for meget protein, hvilket belaster kroppen, især nyrerne og leveren, som skal afgifte og udskille de kvælstofholdige affaldsstoffer, som opstår ved kroppens forbrænding af proteiner.

Det daglige behov for protein er ca.:  0,75 gram pr. kilo legemsvægt.

Vi bør dog ikke være underforsynet med protein, da f.eks. visse aminosyrer skal bruges til dannelse af antioxidanter, enzymer, dopamin og andre signalstoffer.

En måde at nedbringe protein-mængden i kosten er ved - at spise mindre portioner kød, - at drikke mindre mælk, - at spise mindre ost, - at indføre dage med vegetarmad.

Æg indeholder meget protein, men blødkogte æg indeholder stoffer (Lecitin, vitaminer m.v..), som er gode for hjernen og anbefales i mængder på et æg dagligt.

Surmælksprodukter har gavnlig virkning på fordøjelsen (og ”utætte tarme”) og anbefales.

Proteiner ændrer deres konsistens ved opvarmning (Tænk på et spejlæg på en varm pande.), men også tungmetaller kan skade proteinerne og få dem til at ændre deres struktur.

Tungmetaller kan trænge igennem blod-hjerne-barrieren og komme ind i centralnerve- systemet. Tungmetaller har også en evne til at ødelægge cellemembranerne (Cellemembranen er en tynde hinde rundt om den enkelte celle.) og de kan derefter trænge ind i cellen. Man forestille sig, at tungmetaller kan ødelægge proteinernes struktur inde i cellen og medvirke til øget dannelse af affaldsproteiner.

Kan vi undgå tungmetaller og hvor kommer tungmetallerne fra ?.

Amalgam-fyldninger (”sølv-plumper”) i tænderne afgiver kviksølv, kobber og andre tungmetaller. Tungmetaller er mange år (har lang halveringstid) om at blive udskilt.

Vi skal have ca. 2-3 mg. kobber om dagen, men kobber i større mængder er giftigt.

Kobber ligner andre tungmetallerne i biokemiske reaktions mønstrer og forstærker andre tungmetallers giftvirkning.

Vi kan nedsætte vores belastning med bl.a. kviksølv ved at undgå amalgam-fyldninger og i stedet anvende plastik-fyldninger. Ved skift fra amalgam til plastikfyldninger er det klogt at anvende en tandlæge, som har ekspertise i dette. Tandlægen bør anvende særlige sikkerhedsforanstaltninger mod, at patienten bliver forgiftet med kviksølv, idet fjernelse (boring i Amalgamet) udgør en ekstra belastning.

Vacciner indeholdt tidligere ofte et kviksølvholdigt konserveringsmiddel (Thiomersal). Ved vaccination er det derfor klogt at spørge om vaccinen indeholder Thiomersal.

Fisk kan indeholde store mængder kviksølv, især rovfisk. Men det kan alligevel anbefales at spise de fede fisk, da de indeholder store mængder af det sunde omega-3-fedtstof.

Jeg kan anbefale, at de, som ofte spiser fisk, sætter sig ind i, hvilke fiskesorter eller fisk fra særligt forurenede søer / have, som bør undgås.

Kobber kan også stamme fra kobberrør, anvendelse af  kobber spiral (præventionsmiddel),  kobber armbånd, kobbergryder eller fra landbrugets enorme forurening med kobber.

Jeg vil anbefale:

At man lader vandet løbe ca. ½ - 1 liter, inden man tapper drikkevand.

At man undgår eller begrænser svinekød (svin får meget kobber i foderet.).

At man undlader at spise indmad (lever m.v.) eller produkter med indmad.

At man undgår redskaber / gryder af kobber og aluminium.

 

Kan der testet for tungmetalforgiftning ?. Kan en tungmetalforgiftning behandles ?. Hvor foregår en sådan behandling?.

Test for tungmetalforgiftning foregår ved enten indsprøjtning eller indtagelse af tabletter med et stof, som flytter tungmetallerne fra deres depoter og over i blodet, hvorefter tungmetallerne udskilles gennem urinen. Herefter testes blod eller urin for tungmetaller.

Ved en kronisk tungmetalforgiftning / tungmetalbelastning vil en simpel blod- eller urin-prøve ikke vise forøgede mængder af tungmetaller, idet tungmetallerne ikke findes i blodet, men ligger i depoter ( f.eks. i lever, nyre og centralnerve-systemet ) i kroppen.

Behandlingen foretages ved indsprøjtning eller indtagelse af tabletter med stoffer, som flytter tungmetallerne fra depoterne og over i blodet, hvorefter de kan udskilles via urinen.

Behandlingen foregår desværre kun på private lægeklinikker til egen betaling.

 

Parkinson-ramte bør endvidere undgå eller begrænse oksekød, idet dette indeholder meget glutamat, som er et signalstof, som parkinson-ramte har forholdsvis for meget af.

Af kød anbefales kylling, kalkun, lam, kanin og vildt.

Kulhydrater: Det er vigtigt, at vi spiser kulhydrater, som nedbrydes langsomt og derved giver et stabilt blodsukker. Både for højt og for lavt blodsukker medvirker til øget dannelse af frie radikale (oxidativt stress). ”Glykæmisk indeks” er et udtryk for den evne, en given mængde kulhydrat har til at øge blodsukkeret. Jeg vil anbefale, at man kigger på en liste over glykæmisk indeks og tilpasser sin kost derefter.

Kort vil jeg anbefale:

at man undgår fint hvidt hvedemel til fordel for mere groft mel

at man skær drastisk ned i sit forbrug af sukker

at man undgår slik og kager

at man undgår kartoffelmos og lignende med høj glykæmisk indeks.

at man spiser mindre kartofler og flere tilhørende grøntsager f.eks. kål.

at man koger sin pasta al dente (kort kogetid)

at man undgår hvide polerede ris og i stedet spiser vilde eller brune ris.

 

”Sukkerspisning” eller spisning af kulhydrater med høj glykæmisk indeks er ofte årsagen til for lavt blodsukker. Efter indtagelsen af søde- og usunde sager stiger blodsukkeret hurtigt og til alt for høje værdier. Kroppens kontrolforanstaltninger reagerer med det samme og sender stoffer (insulin fra bugspytkirtlen) ud i blodet, som får blodsukkeret til at aflejres i leveren og inde i cellerne, og lige pludselig lander ”sukker-grisen” i den modsatte situation med for lavt blodsukker, hvilket giver ubehag og trang til sødt. Hermed kan der  skabes en ond cirkel, og de høje toppe af insulin kan medvirke til begyndende sukkersyge.

 

Kulhydrater, som er svært fordøjelige, kaldes fibre. Fibre suger vand til sig og forbedrer derfor tarm-bevægelserne og modvirker forstoppelse. Fibre har også en evne til at binde giftstoffer, som så udskilles med afføringen. Så spis frugten frem for at drikke juice og spis de sunde grove fibre med f.eks. det grove fra blomkål / broccoli og skræl fra kartofler.

 

Glyko-ernæring. På overfladen af cellerne findes ca. 10 forskellige sukker-arter, som bl.a. menes at have en betydning for cellernes indbyrdes evne til at kommunikere. Disse sukker-arter findes i friske og naturligt modnede frugter og grøntsager. Da vores frugt og grønt høstes umodent og udsættes for industriel behandling (f.eks. konservering), kan disse sukkerarter mangle i vores daglige kost med konsekvenser for helbredet.

Vi kan prøve at indføre følgende fødemidler, som indeholder disse sukkerarter, i kosten:

Hørfrø

                      Aloe Vera (evt. hjemmedyrket)

                      Bukkehornsfrø (findes også i Karry)

                      Tang-mel

                      Frisk kokos (kokos bliver let harsk og bør derfor kun bruges frisk)

                      Gnave ben / spise brusk

                      Østershatte ? (svampe)

Hyben

Upolerede ris.

                      Frisk moden frugt og grønt i rigelige mængder

 

Kort om kulhydrater:

Spis så groft som muligt

Kig på en tabel over glykæmisk indeks

Spis helst økologiske produkter for at undgå sprøjtemidler og rest-stoffer (f.eks. tungmetallet Cadmium) fra kunstgødning.

Undgå alle usunde madvarer, som kun er tomme kalorier.

Fedtstoffer: Hjernen er opbygget af meget fedt. Nogle typer fedt kan vi danne udfra kulhydrater og fedt i kosten, mens andre typer fedt er nødvendige for vores organisme og skal derfor indgå i kosten. Vi er, hvad vi spiser og det er ikke lige meget (”lige fedt”), hvad vi spiser. Der er sunde (smidige) fedtstoffer og ”usunde” (stive) fedtstoffer.

En fisk, som svømmer i koldt vand, må stadig være smidig. Smidigheden kommer af et højt indhold af fedtstoffet ”omega-3-fedtsyre”. Fisken får omega-3-fedtsyre ved at spise alger og tang, som indeholder dette fedtstof eller ved at spise andre fisk.

Vores cellemembraner skal også være smidige for at cellerne kan tilpasse sig hinanden og for at danne synapser.

Cellemembranen består blandt andet af forskellige lag af protein og fedtstoffer.

De frie radikaler har let tilgang til at stjæle elektroner fra cellemembranernes fedtlag, hvilket betyder, at der sker en harskning af fedtstoffet. Harskt fedt danner frie radikaler og processen breder sig, som en løbeild.

Det er derfor vigtigt, - at vi er velforsynede med de sunde (smidige) fedtstoffer til opbygning af cellemembranerne, - at vi undgår de frie radikaler samt - at vi er velforsynede med antioxidanter.

De sunde fedtstoffer finder vi blandt andet i følgende fødemidler:

                      Fede fisk og skaldyr.

                      Hørfrø (friskt knust hørfrø, spises efter 2-3 min, så olien når at trænge ud.)

                      Valnødder, mandler

                      Avokado

                      Koldpresset Olivenolie

                      Koldpresset Rapsolie

De usunde olier findes blandt andet i:

                      Margarine og produkter af disse.

                      Raffinerede olier

                      Majsolie, vindruekærneolie

                      solsikkeolie (ikke økologisk solsikkeolie indeholder ofte sprøjte-rester)

                      tidselolie, sojaolie

 

Alle olier er usunde, hvis de er harske. En olie bør være en koldpresset jomfruolie, som kun bør købes i ugennemsigtige flasker. Olien opbevares (mørkt og køligt) i køleskabet og bør kun bruges i en begrænset periode efter åbningen.

Forholdet mellem omega-3-fedtsyre og omega-6-fedtsyrer (findes i kød, mælkeprodukter og visse planteolier m.v.) skal helst ligge omkring 1 til 4. Vores kost indeholder, som regel, alt for meget omega-6-fedtsyrer i forhold til omega-3-fedtsyrer.

 

Alle former for margarine og produkter af disse bør undgås, da disse indeholder ”stive fedtstoffer”. Kærgården indeholder raffineret rapsolie og bør undgås.

Smør (helst økologisk) er OK i begrænset mængde og i forhold til ens ernæringsstand.

Fedtstoffer bliver harske / danner frie radikaler ved opvarmning (Tænk på smør, som står i solen.). Nogle fedtstoffer danner hurtigere end andre frie radikaler ved opvarmning.

Stegning i fedtstoffer bør derfor kun foretages i olivenolie, smør eller en blanding heraf.

Undgå hård stegning, da der dannes flere frie radikaler. Mange retter kan med fordel koges eller laves i ovnen frem for ved stegning.

Kort om fedtstoffer:

                      Prioriter de sunde fedtstoffer,

Undgå de usunde olier,

Begræns fedt fra kød og mælkeprodukter,

Undgå al harsk mad / gamle fedtstoffer (dressing, kiks, gamle frostvarer etc.)

Mineraler:

Selen: er et mineral med antioxidativ virkning, som bl.a. har betydning ved afgiftning for tungmetaller.

Magnesium: har en betydning for nervecellers og musklernes funktion, og indtagelse af ca. 500 mg magnesium dagligt kan undertiden hjælpe ved muskelkramper.

Jern: kan ilte (ruste) og når jern ilter dannes der frie radikaler.

Jernmangel kan ses - hos børn, - kvinder med voldsom menstruation og - efter et blodtab, men resten af befolkningen, og især mænd, har ofte overskud af jern i kroppen.

Ved scanning af parkinson-ramte ses ofte aflejret jern i hjernen. Parkinson-ramte bør derfor undgå overskud af jern. Dette undgås ved at begrænse indtagelse af kød og en eventuel ensidig indtagelse af meget jernholdige fødemidler f.eks. persille, rødbeder, grønkål.

Kobber er omtalt i afsnittet under proteiner.

Svovl: Svovlholdige stoffer, som er indeholdt i f.eks. æg, kål og hvidløg, er vigtige for kroppens udskillelse af bl.a. kviksølv. Dosis af hvidløg er max. 1 ½ fed dagligt i rå form.

Zink: mangel på zink øger den giftige virkning af kobber og andre tungmetaller. Det daglige behov for zink er på 15 mg.

 

Vitaminer: Mange vitaminer er også antioxidanter.

C-vitamin (askorbinsyre) er kendt, og vi kender brugen af dette til at modvirke iltning i vores madlavning, når vi f.eks. pensler lidt citronsaft på en overskåret avokado. At en frugt eller grøntsag ilter (oxiderer) ses ved den brune farve, som opstår en tid efter overskæring.

C-vitamin har en afgiftende effekt på tungmetaller.

E-vitamin er ligeledes en antioxidant. E-vitamin kan i kombination med C-vitamin og visse B-vitaminer virke som en slags ”flaskerenser” ved åreforkalkning. Ved ultralyds-undersøgelse af halspulsåren på parkinson-ramte fandtes, at denne ofte er fortykket (forkalket). En fortykket halspulsåre kan måske være en årsag til, at hjernen får for lidt blod / ilt. Det er bedst at indtage en blanding af de forskellige slags E-vitaminer.

Visse B-vitaminer har en betydning for nerve-væv og for leverens evne til at afgifte.

 

Kort om vitaminer:

                      Spis masser af frisk frugt og grønt

                      Spis dagligt en multi-vitamin-mineral-pille (uden jern og kobber)

                     

Antioxidanter og andre stoffer:

Antioxidanter er alle stoffer, som modvirker oxidativt stress.

Nedbrydningen af visse typer antiparkinson-medicin medvirker til oxidativ stress.

Q 10 er en antioxidant, som parkinson-ramte med udtalt træthed kan have glæde af.

I okt. 2002 forelå en videnskabelig undersøgelse af effekten af store doser Q 10 ved de tidlige stadier af PS. Q 10 tabletter i store doser må desværre hentes i USA via Internettet. Danske Q 10 præparater kan indeholde en jernholdig belægning for at undgå, at tablettens indhold iltes og bør derfor ikke benyttes i store doser. Jeg ser frem til, at det bliver muligt for parkinson-ramte at få Q 10 på recept i lighed med visse typer af hjerte-patienter.

Ginkgo Biloba (tempel træ) er ligeledes et produkt, som parkinson-ramte kan have glæde af, især ved hukommelsesproblemer, kolde hænder / fødder samt ved uro i benene på grund af nedsat blodgennemstrømning.

Melatonin må hentes i USA via internettet ( køb ikke Melatonin i østlandene.) og kan anvendes ved søvnproblemer, ved tendens til tristhed og ved tendens til sygelig gråd.

Et alternativ kan være at bruge te af Prikbladet Perikon, som kan købes i helsekostforretninger eller plukkes i grøftekanten.

Lipon syre (Lipoic acid) må hentes i USA via internettet. Lipon syre passerer let blod-hjerne-barrieren og kan neutralisere frie radikaler i hjernen. Lipon syre kan genopbygge andre antioxidanter / vitaminer, som ellers er opbrugt efter at have neutraliseret frie radikaler. Lipon syre kan gendanne Glutathion, som er en af kroppens meget vigtige antioxidanter. Glutathion ødelægges let af tungmetaller.

Echinacea: (Rød Solhat) kan benyttes ved infektioner eller ved mistanke derom.

Lycopen: Har betydning for hjerne-funktionen og findes i tomat, rød grapefrugt m.v..

Betacaroten: Har betydning for hjernefunktionen, findes i gulerod, grønkål, appelsin m.v..

Lecithin: indeholder bl.a. Kolin (kolin indgår i signalstoffet acetyl-kolin) og er en bestanddel af cellemembranen. Lecithin findes i æg, soja m.v..

 

En nem måde at få antioxidanter på er ved:

-         at spise frugt og grøntsager i alle farver

-         at pynte sin mad med ekstra grønt

-         at bruge massevis af friske grønne krydderurter eller tørrede krydderier f.eks. hvidløg, ingefær, kommen, lakrids, pebermynte, peberrod, merian, muskatnød, salvie, chilipeber, rosmarin, oregano, basilikum.

(undlade brug af alm. peber, som ikke har nogen gavnlig virkning).

-         at drikke grøn te. Trække-tid 10 min. Brug ca. 80 ° varmt vand. (Brug økologiske te, da konventionel dyrket te (og kaffe) ofte indeholder sprøjte-rester.)

-         at undgå at koge frugt ved tilberedning af f.eks. frugtgrød eller syltetøj.

 

Forslag til dagligt kosttilskud (pris ca. 12 kr.) til alle parkinson-ramte:

                      1 A-Z- long multi vitamin-mineral-tablet

1-2 Vitamin-C tablet a 750 mg

1 stærk E-vitamin ca. 400 i.e. eller bedre Cardi-E fra Anjo

Supplerende:

                      Ca. 200 mg Lipon syre

                      Ca. 400 mg Q 10

 

Alle kosttilskud skal oplyses til neurologen / lægen for at undgå, at disse midler indvirker negativt på ens antiparkinson-medicin eller anden medicin.

 

Tilsætningsstoffer: Tilsætningsstoffer belaster vores organisme, især leveren, som skal neutralisere alle giftstoffer ved forskellige kemiske processer.

Kaffe: er opkvikkende og vanedannende. Mere end 2 kopper dagligt har ingen yderligere opkvikkende virkning. Kaffe bør ikke drikkes efter kl. 16 af hensyn til nattesøvnen. Nogle mennesker tåler ikke kaffe og de kan få symptomer som angst, rystelser, urininkontinens.

Aspartam / Nutrasweet (kunstigt sødemiddel) og smagsforstærker / det tredje krydderi (Mono-Natrium-Glutamat), hydrolyseret vegetabilsk protein, produkter af tomat (f.eks. ketchup)  med flere er skadelige for især parkinson-ramtes hjerner, idet disse tilsætningsstoffer forøger hjernens indhold af signalstoffet glutamat.

Stærkt raffinerede produkter er at betragte som tilsætningsstoffer, idet organismen ikke kan ”genkende” disse produkter. Dette gælder bl.a.:

                      Hvidt (hvede) mel

                      Hvidt sukker

                      Hvide polerede ris

                      ”Hvidt” salt (kan desuden indeholde aluminium som antiklumpe-middel).

Generelt er parkinson-ramte følsomme individer, som ikke bør belastes med unødvendige tilsætningsstoffer.

Prøv at bedømme alle dine fødemidler. De fødemidler, som ikke er gavnlige, kan du, med fordel for dit helbred, vælge at udelukke fra din kost, da de bare belaster kroppen og tager appetitten fra de sunde fødemidler.

Jeg kan anbefale dig at læse bogen af Jean Carper ”Mirakelkost til din hjerne”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Eks. på opskrifter:

Morgenmad:

● 1-2 spiseskefulde hørfrø, passende frugt, lidt surmælksprodukt blendes, trækker i 2.min tilsættes mere surmælksprodukt til passende mængde, spises evt. med müesli på.

● Grød af Jaws, havre, byg, hirseflager. Pynt grøden med f.eks. svesker, æble, abrikos.

● Prøv at indføre frugt og evt. grøntsager til morgenmåltidet.

● Frisk frugt er bedre end juice, da vi så får vi fibrene og vitaminerne fra frugten med.

Frokost:

Som erstatning for eller alternativ til smør: mos en avokado, tilsæt lidt citronsaft, og smag til med urtesalt / havsalt.

Spis gerne blødkogt æg.

Spis groft rugbrød, skåret i tykke skiver, spis ikke brød med ikke-økologiske solsikkefrø.

Pynt dine madder (også ostemadden med det lille stykke ost) med masser af sunde grøntsager / urter i alle FARVER eks. rå rødløg, purløg, friske krydderurter, tomat, rød eller grøn peber, salatblad, agurk.

Spis gerne pålæg af fed fisk.

Middagsrester med pynt på smager herligt til frokost.

Til den søde tand kan du spise rugbrød med rosiner eller figenpålæg o. lign.

Spis også gerne frugt til frokost.

Aftensmad:

Her er min yndlingsopskrift på fed fisk til 2 personer:

                      frisk laks ca. 225 g (1 pakke) lægges i bagepapir i en ovnfast fad.

2 gulerødder + 1 persillerod rives og fordeles over fisken med et hakket forårsløg eller ½ alm. løg.                       Krydderes med friske krydderurter og havsalt.

                      Tilsæt evt. lidt smør, hvis fisken er uden skind eller der anvendes anden fisk.

                      Tilsæt evt. lidt hvidvin.         

                      bagepapiret pakkes om retten, som stilles i ovnen ved 175 ° i ca. 45 min.

                      Spises med vilde ris til.

Vi elsker at spise lam her i huset. Lam til 3-4 personer:

                      Pensl et ildfast fad med olivenolie.

Læg en bund af forskellige skivede grøntsager i fadet, f.eks. kartofler, selleri, gulerødder, løg / porrer. Krydder med friske krydderurter, hvidløg og havsalt.

Læg en lamme-bov eller kølle ovenpå grøntsagerne. Krydder også kødet.

Hæld lidt vin i bunden af fadet.

Stilles i ovnen ved 175 ° i ca. 1 time og 15 min. En kølle steges lidt længere.

Spises med groft flutes og råsyltede tyttebær til.

Dessert:

                      Hybensuppe: Hyben flækkes og frø, blomst og stilk fjernes.

Frugten sættes over i en gryde med vand i passende mængde til frugten.

Lige før kogepunktet fjernes gryden og indholdet blendes og sies / pureres.

Smages til med lidt æblejuice, rå rørsukker og evt. lidt mere vand.

Spises varmt eller koldt, evt. med en spiseskefuld flødeskum i.

 

Drikkevarer:

Vand

Grøn te, urtete (færdiglavede produkter f.eks. Ipe Roxe eller hjemmelavede af mynte, timian, hyldeblomst, brændenælde, lindeblomster, citronmelisse, salvie, ingefær etc.)

Hjemmelavet saft af ikke-kogt frugt eller frugt- eller grøntsags- juice.

Rødvin max 1 glas dagligt.

 

 

Til Snowboat hovedside