Mr. Parkinson og Parkinsons Sygdom

 

Af Hanne Koplev

 

Mr. Parkinson er et udtryk, som bruges af mange med Parkinsons Sygdom. Jeg har mødt kvinden, som ville slippe af med Mr. Parkinson ved at indrykke en ægteskabsannonce, og ”pengepugeren”, som ville sælge Mr. Parkinson gennem den blå avis. Bigamisten, som udtrykker (ligesom nu afdøde prinsesse Diana), at der er tre i ægteskabet. Andre lever sammen med Mr. Parkinson (mon det er på polsk ?). Nogle ser Mr. Parkinson som en besværlig følgesvend, mens andre skriver digte om deres had til Mr. Parkinson eller mener sig regeret af Mister Parkinson. Jo ! Der er mange variationer.

Selv har jeg Parkinsons Sygdom.

 

Når folk mødes, bliver der ofte først udvekslet navne og derefter spurgt til erhverv og arbejdssted.

I starten af min sygdom skulle jeg vænne mig til at svare, at jeg er førtidspensioneret (dyrlæge) på grund af Parkinsons Sygdom. Nu påvirker det mig ikke længere. Men jeg bryder mig ikke om at blive identificeret ved min sygdom, som f.eks. til en reception, hvor jeg blev præsenteret som ”Parkie”.

Da jeg fik konstateret Parkinsons Sygdom, rasede jeg mod min skæbne, og beklagede mig til en beboer på vejen. Denne beboer, som er muslim, udtalte, at det var Allahs mening, og at jeg måtte bære den byrde, som jeg blev pålagt. Jeg deler ikke tro med vedkommende, men tænkte alligevel meget over udsagnet og gjorde mange overvejelser over min tillid til min gud. I denne tillid har jeg nu accepteret, at sygdommen er en del af mit liv. (Men mit liv er også så meget andet.).

 

Godt nok kunne jeg have ønsket mig:

- at mine forældre havde hjulpet mig bedre med at passe mine tænder, og at skoletandlægen var blevet betalt pr. antal skoleelever og ikke pr. udført Amalgam-fyldning, idet jeg i år 2002 fik konstateret kviksølv- og kobber-forgiftning, hvilket sandsynligvis stammer fra de rigtigt mange amalgam-fyldninger. (Som voksen har jeg aldrig haft huller i tænderne.)

- at ledelsen på Landbohøjskolen havde opmærksomme på de giftige formalin-dampe, så dyrlæge-studerende og personale ikke var blevet udsat for denne belastning i årevis.

- at jeg ikke var blevet brugt, som ”forsøgskanin” af en uerfaren læge, hvilket nær var ved at resultere i en forblødning og en deraf opstået ”hjerneskade”.

 

Forgiftning med tungmetaller og formalin, (for)blødning samt stress er, hvad jeg betragter, som mulige årsager til min sygdom. Jeg kan vælge at være bitter, men jeg kan også forsøge at tilgive de implicerede. Jeg har selv bidraget til stress / min sygdom ved i årtier at overhøre min krops signaler om træthed og behov for hvile. På dette punkt er jeg 100 % ansvarlig. Også her må jeg tilgive (mig selv), og i stedet se fremad og se nye muligheder i tilværelsen, om end at det er på andre vilkår.

 

Jeg har accepteret, at min krop nu indeholder for lidt dopamin-producerende celler, og jeg derfor hurtigt bliver træt, at jeg må bruge meget energi på bevidste bevægelser, at jeg har svært ved indlære, at jeg har problemer med korttidshukommelsen o.s.v..

Jeg skælder aldrig ud på mig selv eller på dele af min krop, idet det ikke hjælper på situationen, men tværtimod bare tapper af den i forvejen begrænsede energi.

Det er lykken at læse, at også voksne hjerner indeholder stamceller (som forhåbentligt danner nye dopamin-producerende celler.), samt at hjernen er mere plastisk (har evne til at reparere sig selv) end forskerne tidligere har ment.

Ofte forestiller jeg mig mine stamceller i hjernen, som sarte planter, og derfor ser jeg for mig nogle gartnere, som giver kærlig pleje til disse planter ved at vande dem, gøde dem, give dem ny jord og synge for dem. Jeg ser for mig, at mine planter gror og blive sundere og stærkere dag for dag.

 

For mig er nøgleordene: Accept, ansvar for eget liv (og helbred), tillid til min gud, tilgivelse, taknemmelighed over livets gave og positiv livsstilling.

Alle må gå deres vej. Jeg håber, at den vej, som du har valgt, er god for dig og bringer dig helse.

 

 

Til Snowboat hovedside