Kelatering ved kronisk tungmetalforgiftning.

 

Ordet ”chelation” kommer af det græskechele”, som betyder klo. Kelatering er en kemisk proces, hvor de stoffer, som har en kelaterende virkning, ligesom med en klo får fat på metalmolekylerne. Herefter udrenses det kelaterende stof (Chelating Agent) og det fastholdte metal gennem nyrerne eller via galden.

 

Til test og behandling af kroniske tungmetalforgiftninger anvendes en af disse tre kelaterende stoffer Atamir, Dimaval eller DMSA.

Generelt gælder for disse tre kelaterende stoffer, at disse indeholder svovl, og svovl er forbindelser, som man kan udvikle allergi overfor.

Da kelaterende stoffer bringer tungmetallerne fra depoterne og ud i blodet, så opleves dette som en forgiftning (som de siger ”over there detoxification is reintoxification”) og medfører ofte ubehag og kvalme, inden tungmetallerne hæftet til det kelaterende stof udskilles i urinen.

Bivirkningerne ved lægemidlerneovervejes nøje for den enkelte person i forhold til de skader på helbredet, som en kronisk tungmetalforgiftning medfører.

Brug af det kelaterende stoffer er omdiskuteret; jeg tror, at dette er begrundet af, at behandling for kroniske tungmetalforgiftninger er i modstrid med medicinalindustriens kommercielle interesser.

Links:

http://sundhed.d|k/wps/portal/_s.155/1926?_ARTIKEL_ID_=2728050109163622&_ARTIKELGRUPPE_ID_=1013031204100801

http://www.farmakol.ku.dk/kap5tox.pdf

www.lmk.dk brug søgefunktionen

 

Atamir (penicillamin) er et gammelt kendt lægemiddel brugt bl.a. til gigtlidelser.

I lægemiddelkataloget står, at man ikke ved, hvorfor lægemidlet virker ved gigtlidelser. Tungmetalforgiftninger kan medføre led- og muskel-smerter, og når nu Atamir kelerer tungmetaller, så kunne det jo være en mulig forklaring på Atamirs positive virkning ved ”gigt”.

Når Atamir bruges ved gigtlidelser, så indtages det dagligt gennem en længere tidsperiode, hvilket betyder, at Atamir selvfølgelig også kelaterer nødvendige stoffer ud af kroppen, og der på grund af mangel på essentielle stoffer fremkommer en masse bivirkninger.

Atamir er også et kendt middel til behandling af visse tungmetalforgiftninger.

Der er videnskabelige beviser på, at Atamir kelerer tungmetaller.

 

Atamir kan bruges til en provokationstest til diagnosticering af kronisk tungmetalforgiftning.

Til dette formål, så bruges Atamir i dosis 3o mg. pr. kg. legemsvægt fordelt på 4 doser. Gives i 2 dage før urinen opsamles til test for tungmetaller.

Forud for testen bør patienten ikke have spist kosttilskud i nogle dage eller have spist fisk i 1 uge.

 

Til afgiftningsbehandling bruges Atamir i dosis 3o mg. pr. kg. legemsvægt fordelt på 4 doser. Gives i 2 dage om ugen f.eks. mandag og torsdag. Behandlingen følges i 8-12 uger, hvorefter der holdes pause i nogle måneder. Efter pause provokationstestes igen, og behandlingen gentages, hvis det er nødvendigt.

Speciallæge Claus Hancke (www.iom.dk ) har nævnt, at de på hans klinik ikke har set nævneværdige bivirkninger ved brug af Atamir. Claus Hancke har internationale kontakter, som anvender samme behandlingsmetode.

Links:

http://www.produktresume.dk/docushare/dscgi/ds.py/Get/File-16792/Atamir,_kapsler_hårde_150_mg_og_250_mg.doc

http://www.apoteket.dk/servlet/osp/substancedetails?substancetype=medicine&drugid=28100985178

http://129.142.8.232/sygehusberedskabet/antidothaandbogen/acrobat/adhb_5_15_atamir.pdf

 

Dimaval (= DMPS: natrium saltet af 2,3-dimercaptopropan-1-sulfon-syre) er ligeledes et gammelt kendt lægemiddel brugt bl.a. til akut tungmetalforgiftning.

Præparatet er udviklet af russerne i 1950´erne og er især blevet brugt til tungmetalforgiftede minearbejdere.

Der er ligeledes videnskabelige beviser på, at Dimaval kelerer tungmetaller.

Dimaval bruges ved provokationstest i dosis på 250 mg. (eller 3 mg. pr. kg. legemsvægt) meget langsomt indsprøjtet i en blodåre. Der udtages urinprøve efter 45- 75 minuttter til test for tungmetaller.

Der kan være forskel læger imellem på anvendt dosis af Dimaval og tidsperioden til udtagelse af urinprøve.

Andre læger anvender 200 mg indtaget i tabletform ved provokationstest med Dimaval.

Læge Bruce Philip Kyle (www.holistic-medicine.dk ) har nævnt, at han ikke har set nævneværdige bivirkninger ved anvendelse af Dimaval. Bruce Philip Kyle har internationale kontakter, som anvender samme behandlingsmetode.

Læge Thomas Rau, Schweiz ( www.paracelsus.ch

 ) nævnte i dec. 2005, at de har testet 11.000 patienter med Dimaval uden nævneværdige bivirkninger.

Til en kongres i Prag (http://www.melisa.org/archive/12th_MELISA_Study.htm ) nævnte også en hollandsk og en norsk læge, at de anvender Dimaval-test.

Dimaval findes som nævnt også i tabletform.

Links:

http://www.holistic-medicine.dk/submenu03.html

http://www.neuraltherapy.com/p_DMPS.asp

http://www.medical-library.net/sites/_DMPS.html

http://www.karlloren.com/ultrasound/p18.htm

http://www.mercola.com/article/mercury/mercury_elimination.htm

http://www.icnr.com/uam/hgcourse/M7/AmalgamRemoval1.html

http://www.biosite.dk/leksikon/2-3-dimercapto-1-propansulfonsyre.htm

 

DMSA (= meso-2,3-dimercaptoravsyre) er ligeledes et gammelt kendt lægemiddel brugt bl.a. til akut tungmetalforgiftning.

Der er ligeledes videnskabelige beviser på, at DMSA kelerer tungmetaller.

Ved provokationstest med DMSA er dosis 30 mg. pr kg. legemsvægt dog max. 2 gram. Tabletterne gives på én gang. f.eks. om aftenen inden sengetid efter man har tisset af. Urinen samles derefter op næste dag i 24 timer i speciel beholder og urinprøve indsendes til test for tungmetalforgiftning.

Links:

http://www.danbbs.dk/~narkose/r_intranet/tox/antidotbogen/antidot_pda_dmsa.html

http://www.sdu.dk/health/IPH/environ/undervising/Chelationsbehandling-case.pdf

http://www.findarticles.com/p/articles/mi_m0FDN/is_3_6/ai_76487145

http://www.lef.org/protocols/prtcl-156b.htm

http://jdr.iadrjournals.org/cgi/content/abstract/73/3/620

Bemærkning til artiklen. Forsøget viser, at DMSA udskiller kviksølv, men derudover, så er forsøget behæftet med fejl, så artiklenbetragtes som uanvendelig og utroværdig.

Bl.a. er forsøgsperioden på kun 3 måneder, hvilket med stor tydelighed viser forfatternes uvidenhed.

2 1/2 måned efter indtagelse af DMSA og uden at stoppe kilden til forgiftningen (sanering af mundhulen for amalgam) vil der ikke være en forventelig forbedring hos forsøgsgruppen sammenlignet med placebogruppen, snarere tværtimod vil der ved begyndende afgiftningsbehandling forventes en forværring af de kliniske symptomer.

Både Dimaval og DMSA giver svovlsmag i munden og en karakteristisk lugt fra huden, hvorfor patienterne kan skelne forsøgsmedikamentet fra placebomedikamentet. Bruges der svovlholdigt placebomedikament må dette forventes at have en vis kelerende virkning. Det er derfor vanskeligt at forestille sig en forsøgsopstilling til en dobbelt-blindet forsøg med afprøvning af Atamir, Dimaval eller DMSA uden fejl ved forsøgets opstilling (bias).

Der er ikke taget højde for, at tungmetaller forstærker hinanden giftige virkning (ved synergi)

Der er adskillige andre fejl i artiklen.

http://www.smf.dk/blad/emner/9801.pdf

Bemærkning til artiklen. Forsøget viser, at DMSA udskiller kviksølv og bly, men derudover, så er forsøget behæftet med så mange fejl, at artiklenbetragtes som uanvendelig og utroværdig.

Bl.a. er forsøgsperioden på kun 3 uger, hvilket med stor tydelighed viser forfatterens uvidenhed.

Se i øvrigt bemærkningerne til forrige link.

Der er adskillige andre fejl i artiklen.

Alene det, at forfatteren staver navnet på det afprøvede præparat forkert, mistænkeliggør at forfatteren mangler faglig viden på området.

 

Metallothionein; er også en kelaterende stof.

Metallothionein (forkortet MT) er under udforskning af Professor Milena Penkowa og forventes at komme til anvendelse ved neurologiske sygdomme som f.eks. ALS, Alzheimers, Parkinsons Sygdom og Multiple Sklerose.

Links:

http://www.metallothionein.com

http://www.sund.ku.dk/nyhed/20040302.htm

http://www.scleroseforeningen.dk/Nyheder/2006/18%20nye%20forskningsprojekter%20p%C3%A5%20vej.aspx

 

EDTA: EDTA er en forkortelse for det kemiske stof Etylen-Diamin-Tetra-Acetate, en syntetisk aminosyre. EDTA er ikke en egnet metode til kelering af kviksølv, tværtimod er EDTA kontraindiceret ved kviksølvforgiftning. EDTA er god til bl.a. at kelatere kalk og bruges ved åreforkalkning.

Der har været meget polemik omkring brugen af EDTA, bl.a. har nogle danske kar-kirurger forsøgt sig med meget negativ omtale, men de bliver jo også arbejdsløse, hvis deres patienter kan ”nøjes med” medicinsk behandling.

Links:

http://www.iom.dk/EDTA_aareforkalkning_IH.htm

http://www.holistic-medicine.dk/artikler/edta_cb.html

http://www.ibcmt.com/2005-11-27-IBCMT-MainPage-DisclaimerUpdate.doc

 

Med venlig hilsen Hanne Koplev